Foto: AntonioGuillem, Bigstock

Foto: AntonioGuillem, Bigstock

27-årige nordiskstuderende Bahareh Faraj kunne under en debat i fjernsynet ikke tage stilling til, om Dansk Folkepartis Martin Henriksen er klog.

“Jeg kender ham jo ikke, så det kan jeg dårligt svare på.”

Sådan lød det i et debatprogram i går aftes mellem nordiskstuderende Bahareh Faraj og folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Martin Henriksen. Svaret faldt, da studievært Clement Kjersgaard efter halvandet minuts debat mellem parterne og 327 afbrydelser fra Clements side henvendte sig til Faraj med et spørgsmål:

“Martin Henriksen har gået i skole og har taget en HF-uddannelse. Senere har han uddannet sig inden for militæret og sidder i dag i Folketinget. Er det ikke nok til, at man burde kalde ham ‘klog’?”

Hån mod intellektuelle
Bahareh Faraj benægtede, at hun kun var i tvivl, fordi Henriksen har sådan et lidt bøvet og enfoldigt udseende, men fastslog senere i udsendelsen, at man ikke nødvendigvis kan kalde folk kloge, bare fordi de har gået i skole:

“Man kan ikke sige, at fordi man sender alle slags mennesker i skole, og at nogle af dem så fortsætter videre i uddannelsessystemet, så bliver de kloge. Det er simpelthen en forfladigelse af debatten, som er direkte uforskammet over for de generationer, hvis visdom det her lands uddannelsesinstitutioner hviler på.”

Under hele debatten holdt Faraj på, at man ikke kan sige noget om folks begavelse ved udelukkende at sige noget om deres uddannelsesniveau. En opfattelse, som Martin Henriksen er dybt uenig i.

Hvis man føler sig klog
Han mener, at det er forkert, hvis det er dem, der i forvejen er “indbegrebet af klogskab”, som definerer, hvem der er begavede.

“Man er klog, hvis man føler sig klog,” siger han og påpeger, at det betyder, at Danmark ikke behøver gøre en særlig indsats for at blive et land for begavede mennesker.

“Det kræver bare, at man hjælper folk med at føle sig kloge, for så bliver de automatisk kloge. Så for at gøre Danmark til et land for begavede mennesker, skal vi bare skabe de rette forudsætninger for, at folk føler sig kloge,” siger han, men erkender, at der selvfølgelig er undtagelser:

“Hvis folk hedder noget til efternavn, som jeg ikke kan udtale, er det selvfølgelig en anden sag. For så er de jo udlændinge og burde rejse hjem.”