Foto: TatyanaGl, Bigstock

Foto: TatyanaGl, Bigstock

Højst én husstand må benytte sig af en avis eller et magasin, lyder det fra SKATs direktør, der bakkes op af oppositionen og DF. Aviserne skal have læsefølere, lyder det fra Karsten Hønge (SF).

Deleøkonomi er helt i orden, så længe man følger skattelovgivningen og jævnligt underkaster sig myndighedernes kontrol.

Sådan lyder det fra SKAT’s direktør, Merete Agergaard, der for nylig bestilte en rapport vedrørende danske borgeres brug af privatindkøbte aviser og magasiner.

“Rapporten viser, at mange husstande så at sige deles om for eksempel et avisabonnement og lader avisen vandre fra hånd til hånd i et lukket og ureguleret system, helt uden SKAT’s vidende,” fortæller hun og kommer med et eksempel:

“Vi kender til flere enlige ældre, der bor i samme opgang eller karré og ofte besøger hinanden eller mødes i gården, hvor de giver hinanden deres avis eller endda et af de dyrere magasiner. Det er naturligvis fint, at folk sådan kommer hinanden ved, men ikke hvis skattelovgivningen bliver overtrådt.”

Nylagte æg for en avis
Problemet kan opstå, hvis den person, der ikke abonnerer på og dermed heller ikke betaler for avisen, kommer med gaver til abonnenten, fx i form af nylagte æg, en hjemmebagt kage eller en kvart liter piskefløde.

Den type deleøkonomi støtter flere partier heller ikke.

“Deling af aviser til gengæld for bagværk eller lignende er ubeskattet handel og med til at undergrave gode og stabile journalistjobs, som er forbundet med tryghed og sikkerhed,” siger Karsten Hønge fra SF, der sammen med S, Ø og RV ønsker at gribe ind over for de potentielle lovbrydere.

“Man kunne installere såkaldte læsefølere, der registrerer, hvis en artikel bliver læst af to individer, der ikke deler husstand. Derefter kan avisen selvdestruere eller sende et signal til fx Hjemmeværnet, der så vil rykke ud,” foreslår han.

Luk internettet
Hos danske medier deler man bekymringen, lyder det fra både Politiken, Jyllands-Posten og Berlingske.

“Deleøkonomi er et stort problem, ligesom vi også godt kunne tænke os at få internettet lukket. Politikerne bør se på begge dele,” lyder det fra Politikens chefredaktør, Christian Jensen.