Foto: Foto-AG Gymnasium Melle, Wikipedia

Foto: Foto-AG Gymnasium Melle, Wikipedia

For blot anden gang nogensinde er der en chance for, at Frankrig får en kvindelig præsident. En stor sejr for kvindesagen og fantastisk, at små piger får politiske forbilleder, siger flere iagttagere.

I 2007 havde et af de større franske partier for første gang en kvindelig præsidentkandidat. Imidlertid tabte socialistpartiets Ségolène Royal dengang knebent til den borgerlige Nicolas Sarkozy.

Men søndag aften lykkedes det for Marine Le Pen at sikre sig stemmer nok til at gå videre til det franske valgs anden runde. Dermed er der igen en chance for, at en kvinde kan sætte sit feminine præg på præsidentembedet.

KVINFO jubler
Hos det danske center for information om kvinde- og kønsforskning, KVINFO, har den nyudnævnte direktør Henriette Laursen svært ved at få armene ned.

“Det er utrolig stort, det her. Nu, hvor det ikke lykkedes Hillary Clinton at blive amerikansk præsident, er det positivt, at Frankrig for første gang nogensinde kan få en kvinde på nationens mest magtfulde post. Frankrig er et stærkt og vigtigt europæisk land, og det vil sende et markant signal om, at kvinder har samme muligheder som mænd, hvis hun flytter ind i Élysée-palæet,” siger direktøren og tilføjer:

“Jeg er sikker på, at rigtig mange små piger overalt i verden vil følge spændte med i dette præsidentvalg, og ganske som tilfældet har været med eksempelvis Pia Kjærsgaard og Margaret Thatcher få en stærk, kvindelig rollemodel. Det er selvfølgelig meget at hævde, at kvinder verden over hepper på hende, men på mit køns vegne håber jeg virkelig, at det lykkes hende at hive sejren hjem.”

Nåede længere end sin far
Også Marianne Duchamp, der oprindeligt er fra Marseille, men nu er dansk gift og bosat i Hellerup, er stærkt begejstret for kønsperspektivet i Marine Le Pens sejr.

“Mange har en opfattelse af, at franske kvinder er rene sexobjekter, hvis primære rolle er at stå til rådighed for og tilfredsstille mænd. Marine Le Pen viser derimod, at man sagtens kan være feminin og samtidig have ben i næsen og spille det benhårde politiske spil bedre end mange mænd,” siger hun og tilføjer, at Le Pen faktisk er nået endnu længere end sin far i fransk politik.”

Hun er dog nervøs for en enkelt ting:

“Jeg kan dog godt være bange for, at mændene rotter sig sammen mod hende for at gennemtrumfe deres maskuline værdier hen over hovedet på hende og resten af Frankrigs kvinder.”