Foto: Kristian Mollenborg, Flickr

Modern Decay hed værket, der hver sommer dukkede op på Dyrskuepladsen i Roskilde, efter at festivalgæsterne var taget hjem. Skandaløst at fjerne det, mener ophavsmanden i en opfølger til Ingvar Cronhammar-sagen.

Soveposer, tomme makreldåser, ødelagte telte og opgivet tøj. Alt dette ligger spredt ud over et stort areal af nedtrampet græs, når gæsterne til Roskilde Festival hvert år tager hjem efter en uges musik og fest. Skraldet fjernes dernæst i flere etaper, hvilket kan tage flere måneder.

Men nu protesterer den islandske kunstner Guðmundur Sorp mod oprydningen og hævder, at de årlige affaldsbunker er værker, han har skabt.

“De hedder Modern Decay og er navngivet efter årstal. Mit seneste værk hed således Modern Decay 2016 og præsenterer et øjebliksbillede af ungdom, forgængelighed og resignation. Det er konceptuel kunst i stor skala,” fortæller Sorp og vurderer sine værker til omkring 16 millioner kroner stykket.

Mistet op til 200 millioner
Det er formentlig mere, end hvad Ingvar Cronhammars værk Camp Fire var værd, inden det blev sendt til skrot i Odense sidste uge.

“Jeg har ikke villet sige noget tidligere, fordi mit værk, Modern Decay, jo genopstod hvert år, og jeg derfor håbede på, at folk ville kunne se dets indsigter og helt særlige udtryk. Men efter 13 år er jeg da ked af at have mistet op til 200 millioner kroner,” siger Sorp.

Også i den internationale kunstverden er man fortørnet over, at Roskilde Festivals ledelse hvert år har givet tilladelse til at fjerne den islandske kunstners værk.

Tate Modern: Skandaløst
“Det er helt skandaløst. Guðmundur Sorp er en meget vigtig og anerkendt kunstner, som vi meget gerne vil have fingre i. Hvis ikke festivalen ønskede at lægge rum til hans værker, kunne vi da have købt dem,” siger Charlotte Monaghan, der er leder for det britiske galleri Tate Moderns afdeling for konceptuel kunst.

Heldigvis har de mange oprydninger ikke afskrækket Sorp, der er klar til at opføre et nyt værk, når Roskilde Festival 2017 starter i slutningen af juni.

“Man kan ikke dræbe kunsten. Den rejser sig igen, stolt og meningsbærende,” siger han.