Foto: pressmaster, Bigstock
Spørgsmålet om, hvorvidt mad, der ikke er delt på sociale medier, findes, optager filosoffer overalt i verden.
“Rent erkendelsesteoretisk mener jeg ikke, det giver mening at tale om mad, der eksisterer uden at være medieret via en fotolinse. Ganske som fotoners tilstand først afgøres som bølge eller partikel i det øjeblik, man måler dem, således opstår måltidet først, når det er uploadet.”
Så kategorisk er filosof og ph.d. i teologisk gastroæstetik Per Erik Tovshøj fra Aarhus Universitet, når han skal forklare, hvorfor han er en af de filosoffer, der afviser, at mad, som ikke er på sociale medier, findes.
“For at anvende en mere religiøs analogi kan man sige, at delingen af måltidet er essentiel for dets eksistens i tid og rum. Det bliver eksempelvis illustreret af, at dengang Jesus forvandlede fem brød til mange flere og dermed bespiste 5000 mennesker, var netop den sociale deling af brødet afgørende for, at maden faktisk eksisterede,” siger han.
Bør løses ved tankens kraft
Det er professor i syntetiseret fotoerkendelsesteori Inger Mark-Rasmussen fra Syddansk Universitet imidlertid uenig i.
“Selvom fotografiet af maden unægtelig er en væsentlig del af måltidets erkendelse, forekommer det mig absolut sandsynligt, at mad også smager af noget samt mætter og dermed findes, selvom det ikke bliver uploadet til eksempelvis Snapchat eller Instagram,” siger hun og fortsætter:
“Jeg anerkender dog, at det er en af de større gåder inden for moderne filosofi. Selv har jeg endda overvejet at gå så langt som at forsøge at spise et ufotograferet måltid som led i et kontrolleret eksperiment. Selvsagt kun som allersidste udvej, da jeg har fuld tillid til, at mine kolleger og jeg kollektivt kan løse dette problem ved tankens kraft.”
“Who cares?”
En helt tredje position i debatten om, hvorvidt ufotograferet mad findes, repræsenteres af den for indeværende arbejdsløse ph.d. i appliceret uspekulativ filosofi Charlie Petersen, der betragter spørgsmålet som absurd og grundlæggende irrelevant.
“Jeg anerkender, at det da er muligt, at mad, som ikke er fotograferet og delt online, faktisk findes. Men altså who cares, really?”
