Foto: Erik Christensen, Wikipedia

Foto: Erik Christensen, Wikipedia

Bør en sten, der hylder krigeriske og slaveejende vikingekonger, virkelig være et nationalklenodie? Stadig flere siger nej, og aktivister kræver nu stenen erstattet med en abstrakt fredsdue.

Siden 900-tallet har der i Jelling stået to sten, som har hyldet kongerne Gorm den Gamle og hans søn, Harald Blåtand. Ikke alene kan man finde stenene afbildet i danske pas; de er også omtalt som intet mindre end Danmarks dåbsattest.

Men er det virkelig rigtigt, at man i 2017 stadig har monumenter stående for konger, der myrdede, plyndrede og betragtede andre mennesker som ejendom?

Det mener Sofie Overmark Knudsen, der er forperson for organisationen Retfærdighed for Vikingekongernes Ofre, ikke.

“Vi har at gøre med monumenter, der totalt ukritisk hylder militaristiske despoter, som efter alt at dømme har stået i modstrid til alt, hvad det moderne og demokratiske Danmark repræsenterer,” siger hun og fortsætter.

“Vores viden om Gorm den Gamle er ikke så omfattende, men der er ingen tvivl om, at han lancerede angrebskrige, særlig mod andre konger i det sydlige Danmark, og sandsynligvis ejede et stort antal trælle, hvilket alle stormænd gjorde på den tid. Hans søn, Harald Blåtand, var også ekstremt krigerisk i blandt andet Norge,” siger Sofie Overmark Knudsen og tilføjer, at begge konger har bidraget til vikingeangreb på Nordengland.

Værre end Saddam Hussein
Dette bliver bekræftet af historiker Trygve Jacobsen fra Roskilde Universitet.

“Da Saddam Hussein angreb Kuwait, eller da Slobodan Milošević angreb Kosovo, samlede man store koalitioner for at dem ud igen, fordi det var i strid med den internationale retsorden. Gorm den Gamle og hans søn var efter alt at dømme endnu mere ligeglade med den type lovgivning end de to, der ellers står som nogle af de største krigsforbrydere i nyere tid.”

Sofie Overmark Knudsen kræver derfor, at Jellingstenene bliver flyttet til et museum om vikingernes overgreb, så de fremover kan blive set i deres rette kontekst: som skamstøtter for despotiske konger i stedet for som hyldede mindesten.

Uden for Jelling foreslår hun, at man placerer en abstrakt og multinational fredsdue i papmaché, der repræsenterer fred på jord og respekt for demokratiske idealer til alle tider.