Foto: Magnus Fröderberg, Wikipedia

Foto: Magnus Fröderberg, Wikipedia

Ansvaret for socialdemokraternes valgnederlag i 2015 ligger primært hos et lille flertal af danske vælgere, og det skuffer den tidligere statsminister.

“Det er stærkt forstemmende, at vælgerne svigtede og saboterede et ambitiøst og velfungerende politisk projekt gennem noget så banalt og tilfældigt som stemmeafgivning. Mor er både vred og skuffet.”

Så kontant er vurderingen fra tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt, efter at det er kommet frem, at vælgerne bærer ansvaret for, at Socialdemokratiet ikke vandt valget i 2015.

Alle SF-formænd afviser ansvar
Konklusionen kommer i kølvandet på tv-serien Statsministrene, der har startet et gigantisk slagsmål om Thorning-Schmidts eftermæle. Først fik SF skylden for valgnederlaget, hvilket imidlertid blankt blev afvist af samtlige 39 SF-formænd i regeringsperioden.

Dernæst fik Poul Nyrup Rasmussen og Mogens Lykketoft skylden. Men ifølge kilder i den socialdemokratiske folketingsgruppe havde de alt for travlt med at fodre Ritt Bjerregaard med tips til hendes erindringer, læse Macbeths monolog ”Er det en dolk, jeg nu kan se foran mig” og give hinanden stivnede mandekrammere til at have tid til det.

Den store uenighed førte til, at chefkonsulent ved rådgivningsfirmaet McKinsey, Bjarne Corydon, udarbejdede en større analyse af ansvaret for valgnederlaget, hvor flere af periodens centrale aktører har givet deres vidt forskellige bud.

Corydon: Burde havde kaldt os Nye Borgerlige
Beboerne på Christiania mener eksempelvis, at skylden ligger hos alle andre end dem, dog mest hos kapitalismen. Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, placerer ansvaret hos folkeskolereformen, orkestret TV-2 mener, at det er samfundets skyld, Lars Løkke Rasmussen understreger, at det i hvert fald ikke var hans fortjeneste, mens en repræsentant for Islamisk Stat udtaler:

”Ansvaret for det socialdemokratiske valgnederlag ligger entydigt hos det degenererede demokrati. Noget sådant var aldrig sket i Mellemøsten, hvor man slet ikke afholder demokratiske valg, men blot kan vælge mellem en diktator eller en invasion.”

Ikke mindst det sidste bud giver ifølge konsulent Bjarne Corydon anledning til eftertanke.

”Vi skulle have gjort, som jeg sagde, og kaldt os Nye Borgerlige,” slutter han.