Foto: Milkos, Bigstock

Foto: Milkos, Bigstock

Provokationen er kunstens livsnerve. Derfor vil det sociale netværk Offensimentum fremover være at finde på den danske finanslov som et situationistisk, igangværende online-værk.

For mange danskere har den nu lukkede Facebook-gruppe Offensimentum været forbundet med chikane og hævnporno. Men fremover vil gruppens medlemmer også være at finde på finansloven, da der ifølge flere er tale om et spændende og grænseoverskridende kunstnerkollektiv.

Tove Bjerregård er udvalgsmedlem i Statens Kunstfond og en af dem, der har anbefalet, at Offensimentum blev sat på finansloven.

Provokationen er kunstens livsnerve
“Alle ved, at hvis noget skaber opstandelse og provokation, er det fordi, man har fat i noget vigtigt, der siger rigtig meget om samfundet, for der går jo ikke røg af en brand,” siger hun og henviser blandt andet til værket Immersion (Piss Christ), hvor Jesus er nedsunket i urin, og plakaten Dusken er tilbage!, som forestiller kongefamilien engageret i gruppesex, som eksempler på provokerende kunst, der minder om det, Offensimentum bedriver.

“Provokationen er selve kunstens livsnerve,” opsummerer hun.

Det er den 17-årige Noah Frederiksen fra Espegærde, der har været på Offensimentum i halvandet år, helt enig i. Han fortæller, at han igennem længere tid har været stærkt optaget af at udfordre konformitet og bryde grænser gennem sine bidrag til gruppen.

“Det er alt for snævert blot at se ironiske billeder af Hitler som en slags infantil oprørstrang, når det faktisk er en form for grænseoverskridende neodadaisme, der transcenderer både humor og et reaktionært borgerskabs grænser for god smag,” siger han.

“Hvis man udelukkende betragter hævnporno som en form for chikane, har man totalt misforstået pointen. Når jeg deler billeder af 14-årige piger fra Vojens med sæd i hovedet, er det en performativ praksis, der afsøger grænselandet mellem intimitet, privatliv og internetkultur,” forklarer han og tilføjer, at det kun er en ekstra bonus, at man også kan masturbere til værkerne.

Ingen grund til at tegne Muhammed
Tove Bjerregård glæder sig til at følge det innovative kunstnerkollektiv og promovere deres værker.

“Det bliver enormt spændende at få de unge menneskers frembringelser ud over rampen. Og jeg kan garantere for, at vi overhovedet ikke har nogen grænser for, hvor provokerende ting vi vil være med til at formidle. Så længe ingen tegner Muhammed. For altså, der er jo ingen grund til at være unødigt krænkende,” slutter hun.