Foto: RokokoPosten

Foto: RokokoPosten

Totalteaterforestillingen Kommunal- og Regionsrådsvalg 2017 opføres af et stort antal politiske missionærer, der i en kulisse af plakater og valgbrochurer prøver at vinde vælgernes gunst. Det er uskønt og meget lidt overbevisende.

De smider deres budskaber i din postkasse, sender dem ud i æteren via lokalradio og prøver at standse dig på gaden. Jehovas Vidner og Hizb ut-Tahrir har fået konkurrence af et stort antal missionærer, der i disse dage udspiller et totalteater ved navn Kommunal- og Regionsrådsvalg 2017, hvor de ihærdigt forsøger at bilde os andre ind, at vi har medindflydelse, og at netop deres version af fremtidens kommune/region er bedre end alle andres.

Intentionerne er gode, men udførelsen fejler markant. I stedet for at føle sig som en vigtig brik i demokratiets spil efterlades man med følelsen af at være statist – nødvendigt fyld i de politiske missionærers eget spil om at vinde over de andre.

Som symbol på deres ræs hen over hovederne på almindelige mennesker hænger de fleste valgplakater højt hævet over den jævne borger, løftet op i lygtepæle, hvor de hænger og minder enhver om, hvem der øverst i hierarkiet.

Et koldt, sort lyspunkt
Der er dog enkelte lyspunkter. For eksempel spiller partiet Nye Borgerlige på, at vi alle har gennemskuet hykleriet. I stedet for at lulle os ind i letkøbte illusioner om, at et kryds ud for dem på de lange stykke papir, der på tirsdag spiller hovedrollerne i skuespillets sidste akt, melder de med en befriende selvironi rent bord med valgplakater af kandiaterne Kold og Sort i umiddelbar nærhed af hinanden.

Mere af den slags kunne have reddet showet. Desværre drukner det i selvhøjtidelige Messias-profetier – og ikke mindst i bunker af glittet papir. At gå en tur gennem byen sender tankerne i retning af krigszonernes skyttegrave. I det mindste ønsker man, at man havde en sådan at gemme sig i, når missionær efter missionærer med påklistrede tandsmil og blanke brochurer forsøger at trænge én op i en krog.

Send dem ud af landet
Med den ihærdighed, de politiske missionærer lægger for dagen, kan det undre, at de bliver herhjemme i Danmark. Hvis de i stedet rejste til lande, hvor man endnu ikke har demokrati, kunne de måske gøre nytte.

Det må være konklusionen efter at have fulgt dette totalteater gennem nogle uger. De gør ingen forskel herhjemme, men send dem ud af landet – så kan de få noget rigtigt at kæmpe for!

Vurdering: To ud af seks cembalostrenge