Foto: JacobLund, Bigstock.
De er hårde som sten og smager af aske og død, vurderer RokokoPostens anmelder om 38-årige Anna Munks julesmåkager.
Ved første øjekast ser de fredelige ud, julesmåkagerne, der ligger på bageristen. Formet som stjerner og fyldt med gode ingredienser, hvis man skal stole på fadæsens skaber. For småkagerne, hvis man kan kalde dem sådan, er mildest talt katastrofale. 38-årige Anna Munk fra Vissenbjerg burde skamme sig over at lægge navn til sådan noget makværk.
Ulykken begynder så småt at gå op for én, allerede når man får den første småkage i hånden. Den er langt tungere, end dens ringe størrelse indikerer. Overfladen føles hård. Ikke som jern, der kunne have ledet tankerne i retning af ninjaernes kastestjerner. Snarere hård som forstenet kalk af den slags, der håner én på badeværelset, hvis man ikke tager kampen op og forebygger benhårdt, hver eneste gang der har været tændt for vandet.
En tilsandet haveflise med lunken hyldeblomstsaft
Men hvad så med smagen? Smager de godt? Nej, det gør de ikke. De smager af lige dele død og aske, så tankerne uvægerligt ledes i retning af Auschwitz, hvor man ved nærmere eftertanke måske ville have haft det bedre end med Annas julebag i munden.
Lykkes det at fortære en hel småkage, efterlades man med følelsen af at have slikket på en tilsandet haveflise. Det kunne måske afhjælpes ved at væde ganen med en god gløgg, men hos Anna må man kigge langt efter den slags selvfølgeligheder. Her spises man af med et glas tynd hyldeblomstsaft, der endda er nærmest lunkent.
Sprængfarligt at sige det højt
Kunne man så endda sige det højt, at Annas hjemmebag smager forfærdeligt, ville det måske lindre pinen en anelse. Enhver, der kender Anna, ved dog godt, at man gør bedst i at skjule sit velbegrundede mishag og i stedet lade som om, at det hele er ih og åh så fantastisk.
Siger man sandheden, vil man lynhurtigt nå dertil, hvor man foretrak et gaskammer i Auschwitz, for så ville pinslerne i det mindste snart være overstået.
Er man tvangsindlagt til år efter år at indtage Annas rædsomme hjemmebag, må man derfor lide i tavshed og spille med på forestillingen om den frydefulde juletid.
Vurdering: Minus femten cembalostrenge!
