Foto: sebastiangauert/Bigstock

Nåede du ikke at grave et ubehageligt minde frem fra barndommen, som du kunne dele med en slægtning? Du kan stadig nå det.

Du har været sammen med din familie i mange dage nu, måske helt fra lillejuleaften eller endda før. I har pakket gaver op sammen, været til julefrokost hos farmor og gået lange ture i det dårlige vejr.

Men endnu har du ikke brugt højtiden til at hive et gammelt, bittert familietraume op til overfladen.

“Den 28. december er officielt sidste dag, hvor man kan tillade sig at konfrontere en eller flere slægtninge med nogle ubehagelige ting fra barndommen, som I ikke har fået talt ordentligt om. Det kan være dengang, din far gav dig en lussing og sagde, at han skammede sig over dig. Det kan være din søsters ulækre forsøg på at score din tidligere kæreste. Der skal nok være noget,” fortæller psykolog Camilla Lang, der specialiserer sig i højtidsrelaterede neuroser og åbner sin klinik hver dag i juletiden mellem 18 og 24.

God brug for psykolog juleaften
“Det virker måske voldsomt at tage imod klienter selve juleaften, men det giver faktisk god mening, set i forhold til antallet af psykologiske problemer, som netop den aften byder på,” fortæller Lang og tilføjer, at der skam også er god brug for hendes tjenester resten af juletiden.

“Folk er gode til at fordele bitterheden, skuffelsen og hadet over alle juledagene, lige fra de utålmodige, der råber ad deres mor allerede den 22. december, til de tavse, passivt-aggressive, der venter, næsten lige til toget ankommer for at køre dem hjem igen, med at fortælle deres voksne børn, at de egentlig aldrig har brudt sig om dem.”

Fordel skylden jævnt
Camilla Lang anbefaler en taktik, der ligger midtimellem de to ekstremer, eksempelvis at man bruger anden juledag til at få en god lang formiddagssnak med sin eksmand, som man håbede aldrig at skulle se igen, men som på grund af det fælles barn er fast inventar i juledagene.

“Det er bedst, hvis traumet ikke har en egentlig forbryder, men at skylden kan fordeles jævnt, for så varer skænderiet og fortrydelsen længst, idet man også er vred på sig selv uden at ville indrømme det,” siger hun og planlægger selv at bruge første juledag på endnu engang at diskutere med sin mand, hvorfor det var, at de aldrig fik børn.