Foto: denisfilm, bigstock
56-årige Grethe Jørgensens højeste ønske er at slappe af en hel aften. Desværre har hun sat sig så meget for, at det næppe bliver realistisk før om mange år.
Når ernæringsassistent Grethe Jørgensen har fri fra arbejde, betyder det ikke, at hun kan slappe af. Hun ville ønske, at det var sådan, men på grund af pligter og gøremål, hun har pålagt sig selv, har hun aldrig et øjeblik tilovers.
For tiden er hun ved at strikke 24 små bluser. Hun skal være mormor for anden gang til marts, og denne gang er det tvillinger.
Købte færdiggarn
“Jeg strikker månedsbluser til dem begge. En til hver måned, så det er 24 i alt. Det kan jeg godt nå, men det lader sig kun gøre, fordi jeg købte færdiggarn i stedet for at spinde det selv, hvilket jeg plejer at gøre,” fortæller hun.
At hun først er kommet i gang med arbejdet i januar, skyldes, at december var fyldt med så mange gøremål, at hun ikke havde et sekund tilovers til andre ting:
“Der er så meget at lave op til jul. Jeg skulle lave adventskrans, juledekorationer og pynt. Og jeg skulle bage en masse forskellige slags julesmåkager, brodere en ny juleløber til bordet, gøre hovedrent og vaske vinduer, før jeg pyntede dem med festlig vinduesmaling, som det i øvrigt tager mange timer at vaske væk igen bagefter. Ja, for ikke at tale om al konfekten og julegaverne – jeg kunne ikke drømme om at købe en gave; jeg laver dem alle selv.”
Intet at stille op
Selvom Grethe flere gange føler, at hun er ved at knække på grund af det høje pres, er der ikke noget at stille op.
“Jeg har prøvet at få tid til at slappe af, men det er ikke nemt, når man har besluttet sig for, at man skal vaske vinduer, dyner, gardiner og hovedpuder hver måned, støvsuge hele huset hver dag, skifte sengetøj hver tredje dag, afkalke badeværelset mindst en gang om ugen, bage alt vores brød selv, sy og strikke tøj til mig selv og familien, holde en god køkkenhave, gå til porcelænsmaling på aftenskolen og passe vores seks hunde ordentligt,” siger hun og tilføjer:
“Så jeg når slet ikke alt det, jeg burde. For eksempel fik jeg ikke sandblæst og malet huset i sommer. Det plejer jeg at gøre hvert andet år, så i år skal jeg bare nå det.”
Hun trænger frygteligt til at slappe af, men ved ikke, hvordan det skal blive muligt.
“Folk siger, at jeg bare kan lade være med at lave så meget, men de taler, som de har forstand til. Hvis jeg lod være, ville det jo slet ikke være rigtigt,” slutter hun.
