Foto: Steen Brogaard/Ft.dk & RokokoPosten
Den radikale formands ophold i den fynske ghetto har åbnet hans øjne for andre kulturers eksotiske skikke. “De er halvt djævle, halvt børn,” siger han.
Morten Østergaard havde efterhånden været væk så længe, at hans partifæller på Christiansborg var begyndt at blive bekymrede. Til sidst meldte en ulønnet praktikant sig til at lede efter ham i Vollsmose, hvor han sidst blev set, da han lejede et værelse hos en lokal for at opleve kulturen på nært hold.
“Hr. Østergaard, formoder jeg?” spurgte praktikanten, da hun fandt partilederen i en tilrøget hashklub. Dernæst fulgte en historie om en fremmed verden, eksotiske skikke og et sært, men spændende folkeslag.
Ind i mørkets hjerte
“Jeg drog ind i mørkets hjerte for at finde ud af, hvad der egentlig gemmer sig der, hvor ingen andre tør komme – altså bortset fra flere tusinde integrationsmedarbejdere, socialrådgivere, pædagoger og godt beskyttede politifolk. Og jeg fandt godhjertede mennesker, der var blevet kuet, først og fremmest af Dansk Folkeparti, men også af de midterpartier, der har danset for fremmedfjendskhedens pibe,” siger Morten Østergaard og beskriver Vollmoses mørkhudede lokale som “halvt djævle, halvt børn”.
“Det lyder måske negativt, men det er jo danskernes egen skyld. Vi tog ikke vores byrde på os, da tid var, men insisterede på den dårlige tone, og nu står vi med en masse problemer. Havde vi talt pænt til dem tidligere, ville vi have set, at de faktisk er ædle – ædle vilde!”
Læspede på t’erne
Da Østergaard først ankom til Vollsmose, foregik det i tropehjelm, men hurtigt indså han, at han måtte følge de lokale skikke for at passe ind.
“Jeg købte mig en burka, kørte i en tunet hælerbil og begyndte at tale med en let læspen på t’erne. Efter et par dage så de mig som en af deres egne,” siger partilederen, der nu vil invitere en fotograf fra National Geographic ind i det værelse, hvor han har boet.
“Alle taler om integration, men ingen viser, hvordan tingene faktisk ser ud. Jeg håber, at de her billeder kan åbne op for en mere rationel og medmenneskelig debat, hvor vi ser de fremmede for det, de er: Mystiske og eksotiske væsner, som vi skal være værger for.”
