Foto: rdaniluk, Bigstock

Foto: rdaniluk, Bigstock

Han troede, han administrerede tal i et Excel-ark og ikke rigtige boliger med mennesker i. Flere af hans ansatte havde samme opfattelse og mener, at de ikke har haft en chance for at vide, at det forholder sig anderledes.

“Er du sikker på, at det ikke bare er kolonner i et Excel-ark?”

Jørgen Bendiksen er rystet over svaret, som er nej. Der er tale om rigtige boliger, som mennesker betaler for at bo i. Pengene går til den boligforening, som Jørgen Bendiksen har været direktør for i otte år, men det er først nu, den rette sammenhæng går op for ham.

Det hele sker, da RokokoPosten ringer til ham for at bede om en kommentar til sagen om boligforeningen FSB, der undlod at gøre beboerne opmærksom på, at der var asbest i de lejligheder, der skulle renoveres på grund af skimmelsvamp. En sag, som Jørgen Bendiksen ikke mente, havde noget med ham at gøre.

Har aldrig set andet end tal i regneark
“Den boligforening, jeg er direktør for, kan ikke sammenlignes med FSB. Vi administrerer udelukkende tal i regneark og har ingen rigtige lejemål,” skrev han dengang i sit svar på RokokoPostens henvendelse.

Ifølge Therese Frandsen fra Lejernes Landsorganisation (LLO) er det ikke usædvanligt at boligforeningsledere er uinformerede om, hvad deres organisation egentlig laver.

“Det skulle ikke undre mig, hvis FSB’s leder har en tilsvarende uvidenhed. Faktisk er det undtagelsen snarere end reglen, at personale over varmemesterniveau er klar over, hvad de har med at gøre,” siger hun.

Det er da heller ikke kun Jørgen Bendiksen, men også flere af hans ansatte i administrative funktioner, der mangler viden om virkeligheden uden for kontorerne.

Hvor skulle vi vide det fra?
Katrine Sørensen, der er projektleder for et større renoveringsprojekt i en af foreningens boligafdelinger, mener, at de ansatte har handlet i god tro.

“Hvor skulle vi vide fra, at vi administrerer rigtige lejemål, når vi aldrig har set dem?” spørger hun retorisk og tilføjer:

“Jeg kan selvfølgelig godt se på budgetterne, at vi opererer med begreber som ‘lejlighed’ og ‘genhusning’, men det er jo bare tal. Jeg er ikke overbevist om, at mit arbejde har noget med rigtige mennesker at gøre. Hvis det passer, er det i hvert fald de menneskers egen skyld, for så burde de da komme op på vores kontor for at bevise, at de rent faktisk findes.”

Jørgen Bendiksen nævner afslutningsvist, at den nye viden næppe får betydning for boligadministrationens fremtidige arbejde.