foto: Radist, Bigstock

Selv om der stadig er halvanden måned til Roskilde Festival, glæder Emil Bondesen sig allerede til ikke at sove i telt eller få det dårligt af pot-joints.

“Fuck, hvor ville jeg bare gerne stå klemt sammen med 80.000 dumme emo-børn og høre afdankede Eminem tilsvine Donald Trump, for det er bare sååååå modigt at gøre på netop det sted.”

Den 38-årige reklameassistent Emil Bondesen lægger tryk på “modig”, så man ikke er i tvivl om, at han er dybt sarkastisk, og fortsætter i et normalt toneleje:

“I dagene op til festivalen skal jeg bare hænge ud på min altan. Podcast i ørerne og koldbrygget kaffe i kruset.”

Emil Bondesen smiler forventningsfuldt. Han sidder i sit byhus i Næstved med Roskilde Festivals program lagt ud på sofabordet. Med blå kuglepen er der sat kryds ud for en række af navnene.

Skal lave aftensmad under Richard Dawson
“Hvis jeg henter min søn i børnehaven, mens Lekhfa spiller på Gloria, kan vi nå hjem og spille Xbox en times tid eller to, inden avantgarde-folksangeren Richard Dawson går på, og vi skal i gang med aftensmaden. Richard Dawson kører sådan et kunstigt middelaldertema. Virkelig lamt. Lekhfa er noget egyptisk, eksperimenterende indie. Det er vist første gang, de spiller i Danmark. Dem skal jeg helt sikkert ikke høre.”

Aftenens højdepunkt bliver dog, når sønnen, Alfred, er puttet, og Nick Cave skal spille på Orange Scene. Til den tid har Emil Bondesen tænkt sig at sætte sig ind til sin computer og drikke resten af vinen fra aftensmaden, mens han skriver på Facebook og Twitter, at Nick Cave er en afdanket tudefrans, og at ungdommen hører lorte-efterligninger af musik, der allerede var ringe, da Emil var på deres alder.

Kritiserer trofast programmet år efter år
Emil Bondesen var selv på Roskilde Festival første gang som 17-årig i 1997, hvor det gjorde et stort indtryk på ham at se Black Sabbath live. Siden kom han sporadisk på festivalen sammen med sine venner, men har ikke været af sted siden 2011, hvor han var der om lørdagen for at høre Iron “fucking” Maiden, som han kalder bandet.

Til gengæld er der ikke gået et år, hvor Emil ikke har haft noget grimt at sige om musikken og hele festivalkonceptet.

Han bakkes op af sin hustru, den 36-årige folkeskolelærer Rikke Hansen:

“Hvis jeg ønskede at vågne klokken fire til lyden af en kraftig urinstråle, kunne jeg bare lade være med at råbe til min mand, at han skulle lukke døren til toilettet.”