Foto: DG7, Pixabay

Skal den være lille eller meget stor? Det spørgsmål har i årevis optaget kvinder i alle aldre. Derfor taler RokokoPosten med tre mænd, der fortæller, hvilke vaginastørrelser de foretrækker hos en partner.

Flemming, overbibliotekar, 42
“Jeg foretrækker helt klart en meget lille størrelse, da det passer bedst til min penis. Jeg har tidligere prøvet en meget stor vagina – eller måske var den nok bare almindelig af størrelse – og det var slet ikke noget for mig. Det føltes lidt som at stikke en dåseasparges ind i et køkkenrullerør. Til gengæld behøver vaginaen ikke være trimmet. Den må gerne ligne et Søren Ryge-havebed.”

Pierre, frisørelev, 23
“Størrelsen er ligegyldig for mig. Ja, egentlig synes jeg, at vaginaer generelt er ret ligegyldige. De siger mig ikke så meget. De kan godt være lidt ulækre. Især hvis de ikke er trimmede. Okay, måske er en nyklippet vagina fin nok, men der går jo ikke mere end et par dage, så er den ulækker igen. For nogle år siden kom jeg til at røre ved en utrimmet vagina, og det var simpelthen så gross, at jeg var lige ved at besvime! Skulle jeg vælge en favoritvagina, skulle den have piercinger. Og et trut med en duftspray.”

Basse, brolægger, 38
“Jeg kan lide alle slags vaginaer: Store, små, dybe, korte, smalle, brede, snævre, slappe, hvide, røde, gule, sorte og brune. Jeg er ikke kræsen. Det er ligesom med bryster. Dem kan jeg også godt lide! Både de små, store, runde, spidse, faste, slappe, korte, lange, hvide, røde, gule, sorte og brune – ja, alle slags! Det vigtigste er, at vaginaen sidder på en kvinde med glimt i øjet. Og så er det lige meget, om hun er lille, stor, tyk, tynd, bred, høj, lav, hvid, rød, gul, sort eller brun!”

Glæde ved vaginaens blotte eksistens
Ifølge sexolog Ylva Liljengreen har mænd ikke specielt mange forbehold, når det gælder vaginaer.

“Forskere fra Princeton University analyserede i 2016 9.022 amerikanske mænds vaginapræferencer, og det viste sig, at spredningen var så stor, at det ville være meningsløst at tale om en egentlig idealvagina.”

Hun tolker den store spredning som et udtryk for mænds simple glæde ved den blotte eksistens af vaginaer.

“Der er intet i hverken Princeton Universitys eller min forskning, der sandsynliggør, at mænd skulle tænke specielt meget over størrelser og facon. Der er nok snarere tale om, at mænd er tilfredse, bare der er en vagina til stede,” konkluderer Liljengreen.