Foto: Aaron Amat, Bigstock

“Er vi havnet i et feminiseret samfund, hvor mænd betragtes som et farligt og giftigt køn, eller befinder vi os i et kvindefjendsk patriarkat?” spurgte en professor sig selv i går eftermiddag.

Henning Madsen var i gang med at lukke sin computer ned for enden af endnu en arbejdsdag, da et pludseligt hukommelsestab ramte ham: Er det mænd eller kvinder, der har det hårdest i Danmark?

Madsen er professor og kønsforsker ved Aarhus Universitet, hvor han har været ansat i 18 år, så han burde om nogen vide det. Men ikke lige i dét øjeblik.

“Der gik nok to minutter, hvor jeg vitterlig var i tvivl: Er vi havnet i et feminiseret samfund, hvor klassisk mandlige dyder nedvurderes, og manden betragtes som giftig, farlig og sexistisk? Eller befinder vi os i et misogynt patriarkat, hvor kvinder stadig har sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet og begrænses af snævre kønsrollemønstre?” spurgte Henning Madsen sig selv, men der kom ikke noget svar.

Kolleger vil grine
“Jeg vidste godt, at svaret var enten det ene eller det andet, ligesom hvis man spørger, om kuglepennen er rød eller blå, eller om man bør putte ananas på pizza eller ej. Men jeg skulle lige tænke mig om og tage den sidste slurk kaffe, inden det kom til mig.”

Den 52-årige professor er klar over, at hans kolleger vil grine ad ham, når de finder ud af, at han i hele to minutter glemte svaret på et så afgørende spørgsmål. Men han mener, det er vigtigt for en højt placeret akademisk medarbejder at vise, at ingen er perfekt.

“Jeg ønsker ikke en nulfejlskultur på universitetet, hvor man skældes ud for den mindste lille ting. Og så drejede det sig jo kun om to minutter. Herregud, klappen gik ned.”

Bør sendes på efteruddannelse
Den forklaring er professor Kirsten Ullman, der forsker i kønsdiskurser på Aarhus Universitet, ikke tilfreds med.

“Det er pinligt, at en anerkendt forsker ikke på alle tidspunkter af døgnet kan redegøre for et af de store paradigmer inden for sit eget felt. Ville vi acceptere, at en fysiker glemte termodynamikkens love? Eller at en filosofiprofessor ikke lige kunne huske, hvem Platon var?” spørger Ullman retorisk og mener, at Henning Madsen bør sendes på et efteruddannelsesforløb:

“Vi kan ikke risikere, at han glemmer det igen eller endda siger det forkerte køn. Den rette lære inden for kønsforskning er ikke noget at spøge med!”