Foto: Kasia Bialasiewicz, Bigstock

“Han taler til os, som om vi ikke vidste noget om kornsorter i 1300-tallets landbrug eller skandinavisk kernevåbenspolitik i 1970’erne,” siger en gruppe historiestuderende om deres underviser.

“Her har vi en liste over de mest populære typer afgrøder i Nordeuropa i midten af 1300-tallet, kort inden pesten ramte Danmark.”

Sådan lød en sætning fra Joakim Lyhne, da han tidligere på året forelæste for et hold førsteårsstuderende på Aarhus Universitet. Her er Lyhne ansat som lektor på Institut for Kultur og Samfund, hvor han specialiserer sig i Middelalderens landbrug.

Men ifølge en gruppe studerende skal han ikke komme for godt i gang.

Mindre nedladende tilgang
“Han mansplainer til alle sine forelæsninger. Med udgangspunkt i sine privilegier som hvid, veluddannet mand taler han til os førsteårsstuderende, som om vi ikke anede noget om kornsorter i 1300-tallet eller skandinavisk kernevåbenspolitik,” siger Laust Frederiksen og henviser til en forelæsning fra februar, da Joakim Lyhne gennemgik Den Kolde Krig.

Laust Frederiksen er talsperson for omkring 20 studerende, der forlanger en “mindre nedladende og mere inklusiv” tilgang til undervisningen, hvor man ikke på forhånd anser de studerende for at være mere uvidende end underviseren.

“Jeg vil da godt indrømme, at jeg faktisk ikke kendte til de afgrøder, han nævnte. Eller detaljerne i Sveriges holdning til atomvåben i 1974. Men det kan han da ikke bare gå ud fra. Handler det om, at han vil nedgøre mig, fordi jeg er ambiseksuel?” spørger den 23-årige studerende og henviser til, at han er tiltrukket af mennesker med en non-binær kønsidentitet, så længe disse ligner Taylor Swift.

Skal ikke have lov at definere ord
For at undgå ubehagelige situationer mener de studerende, at Joakim Lyhne fremover skal indlede en forelæsning med at inddrage de studerende.

“Man kunne for eksempel lave en associationsleg, hvor man fortæller, hvad man forbinder med ord som ‘landbrug’ eller ‘afgrøder’. Det virker ikke rimeligt, at en lektor bare skal have lov at definere de ord på forhånd. Til sidst kan han sige, hvad han ved, men han skal ikke slå os i hovedet med det,” siger Laust Frederiksen og henviser til en forelæsning, hvor en af hans medstuderende fortalte om sin onkels fritidslandbrug på Djurs, hvilket blev affejet som irrelevant:

“Det var en klassisk herskerteknik, hvor Lyhne tydeligvis ville demonstrere, at nogle former for viden er mere værd end andre.”

RokokoPosten ville gerne have talt med Joakim Lyhne, men lod være, fordi han er en privilegeret hvid mand, der bare skal sætte sig ned og lytte.