Foto: fototrips, Bigstock

Foto: fototrips, Bigstock

En slankekur er gået helt galt for en 37-årig mand, der nu vil gå rettens vej i håb om at blive fri for sukkertrangens systematiske og vedvarende chikane.

12 kilo lykkedes det 37-årige Mark Frederiksen fra Gedser at tabe, før han måtte give efter for sin sukkertrang. I dag vejer han otte kilo mere, end da han begyndte på kuren. Noget, der har resulteret i såvel medlidende som drillende bemærkninger fra venner og kolleger.

“De siger, at nu må jeg tage mig sammen. Det er så hårdt at få at vide, for jeg har ikke selv valgt, at sukkertrangen skal opsøge mig og manipulere mig, så jeg til sidst bryder sammen og spiser slik og kage, til jeg er ved at kaste op,” siger Frederiksen, der fortæller, at den både opsøger ham derhjemme, og når han er på arbejde eller besøg hos venner – nogle gange vækker den ham endda om natten og tvinger ham til at stå op.

Victim blaming
På et tidspunkt blev Mark Frederiksen så desperat, at han opsøgte en psykolog. Her fik han at vide, at han skulle lære at sige fra over for sukkertrangen. Men det er victim blaming, mener Bolette Nedergaard, der er aktivist i organisationen Fed Front.

“Det er så nemt at sige, at man bare skal sige fra. Det gør de fleste ofre for sukkertrang rent faktisk. Det hjælper bare ikke, for den er da ligeglad. Det handler om magt, og for sukkertrangen bliver det bare endnu sjovere, hvis man prøver at afvise den,” siger hun.

Bolette Nedergaard har hjulpet Mark Frederiksen med at indse, at det ikke er ham, der er noget i vejen med, men at han er offer for systematisk og vedvarende chikane. Han skal derfor ikke til psykolog, men gå rettens vej og i første omgang anmelde sukkertrangen til politiet.

Jurist: Svært at dømme kropslige reaktioner
Ifølge ekspert i strafferet, jurist Erling Carlsen, er Mark Frederiksens chancer for at vinde en sag over sukkertrangen meget dårlige.

“Sukkertrang er en kropslig reaktion, og kropslige reaktioner er meget svære at føre sag imod. Man kan godt sige, at offeret for sukkertrangen er uskyldigt, for man vælger jo ikke selv, at man vil have det sådan. Alligevel har jeg svært ved at se, hvordan retten skal behandle anklagen – og skulle det nå til en retssag, har jeg svært ved at se, hvilken straf man kan idømme den,” siger han.

Det, mener Bolette Nedergaard, er noget fis.

“Man kan da så let som ingenting give den et polititilhold, så den slet ikke må nærme sig dem, den ellers plejer at chikanere,” slutter hun.