Foto: LightField Studios, Bigstock

Foto: LightField Studios, Bigstock

Meningsdanner Henriette Marstal opfordrer i et debatindlæg til RokokoPosten alle til at boykotte VM og i stedet huske, at professionelle fodboldklubber er moderne slavehandlere, der køber mænds kroppe.

Det er en helt almindelig fredag eftermiddag. På vej hjem for at holde en velfortjent weekend passerer jeg en stor menneskemængde, der hujende og jublende står foran en storskærm. Koncert? Jeg nærmer mig nysgerrigt, men så får jeg kvalme. Det, som de flere hundrede mennesker står og fester over, er nemlig en fodboldkamp.

“Skammer du dig ikke?” spørger jeg en ung kvinde, der hopper, danser og hujer, mens skærmen viser en mand, der ligger og vrider sig i smerte. Hun kigger uforstående på mig. “Jeg ser jo bare fodbold,” siger hun. Det går op for mig, at vi har brug for at tale noget mere om den vold og udnyttelse, som mænd i professionel fodbold udsættes for.

Moderne slaveri
Hvad kvinden ikke havde tænkt over – hvad størstedelen af befolkningen ikke tænker nok over – er, at professionel fodbold er moderne slaveri. Sagesløse mænd købes og sælges af fodboldklubber, hvis eneste formål er at skabe profit og tilbyde underholdning til deres fans. Ofte er der tale om mænd, der har været tvunget til at spille fodbold, fra de var ganske små, og som derfor har normaliseret den vold, de dagligt udsættes for.

Da det i sidste uge viste sig, at en af spillerne fra det danske landshold havde brækket to ribben og punkteret en lunge, tænkte jeg, at nu måtte nogen da vågne op og indse, at vi legitimerer systematisk vold mod mænd i professionel fodbold. Men nej – det eneste, der blev talt om, var, hvornår William Kvist kunne komme til at spille igen – om landsholdet måske kunne nå at udnytte hans lemlæstede krop, før denne slutrunde er færdig.

Et strukturelt problem
Nu tror du måske, at disse mænd selv har valgt det, og fremhæver, at de fleste tjener godt. Men hvis du tænker dig om, burde du vide, at ingen frivilligt ville vælge et liv i professionel fodbold. Det fremstår kun som et frit valg, fordi disse mænd hele deres liv er blevet bildt ind, at de kun har værdi, hvis de sælger deres krop til en skrupelløs klub.

Det er et strukturelt problem, og vi er nødt til at begynde at tale om det. Vi må holde op med at idolisere disse mennesker, som jo bliver til værdiløst skrald, som alle har glemt, så snart deres såkaldte karriere slutter – ofte før, de er fyldt 40 år.

Henriette Marstal er 51 år gammel, bosat i København og ansat som lektor i musikvidenskab på Københavns Universitet.