Foto: Roskildefestival

Eksamensstress, uforstående forældre og et samfundsskabt pres for at gå med bukser udendørs har drevet hundredtusinder af unge på flugt til den sjællandske provinsby Roskilde.

Et sørgeligt syn møder RokokoPostens udsendte. Hærgede telte, billig dåsemad og en ram lugt af urin viser, hvor dårligt de studerende har det. De før så civiliserede unge danskere er forfaldet til lunkne Slots Pilsner som primært væskeindtag og iklædt beskidt og laset tøj.

Flygtningebølgen, der har ramt den sjællandske provinsby Roskilde, består af unge mennesker, som er drevet på flugt af en kombination af eksamensstress, forældre, der bare ikke forstår noget, og et samfundsskabt pres for at iføre sig bukser i det offentlige rum.

Medicinstuderende samler skrald
Den første person, RokokoPosten møder, er en ung mand, der er klædt ud som Holger fra Find Holger-bøgerne. Manden er konfus og svær at komme i kontakt med, mens han snøvlende og lettere aggressivt forsvarer sin skat: en indkøbsvogn med brugte knæklys, en halv flaske Gammel Dansk og en dåse Faaborg-leverpostej. Mandens veninde fortæller, at han til daglig er medicinstuderende, men i lejren reduceret til at samle skrald for at overleve.

Roskilde by er opmærksom på problemet:

“Vi har stillet vandtanke og toiletter op. Der er ingen tvivl om, at de mange flygtninge lægger et pres på byen, men som socialdemokrater kan vi ikke undslå os pligten til at hjælpe folk i nød. Vi er bare bange for, at vi skaber nogle usunde incitamentsstrukturer, der tiltrækker endnu flere flygtninge,” udtaler borgmester Joy Mogensen.

Mor kan først hente efter arbejde
I lejren kan de unge mennesker få streetfood og en drink med rabarber og gin til 60 kroner samt hver dag se musik og happenings, der validerer deres kulturfornemmelse.

Malthe på 22 år viser stolt sit telt frem, hvor han gemmer de basale fornødenheder: kondomer, snavset tøj og gaffatape.

”Her er meganice!” udtaler han og fortsætter:

“Før var jeg totalt en slave af konsumerismen, men her i flygtningelejren kan jeg ligesom bare fokusere på det vigtigste i livet, ikk’? Jeg har kun tre Wood Wood-T-shirts med, og en pige, som jeg troede, ville kneppe, stjal mit tjald den første dag. Jeg sætter ligesom enormt meget pris på livet, nu hvor jeg har mistet alt.”

Da RokokoPosten senere møder Malthe, er det begyndt at regne, og han har fået tømmermænd.

“Lige nu vil jeg allerhelst hjem til min lejlighed på Vesterbro, men jeg magter ikke at stå i kø til toget, og min mor kan først komme og hente mig, når hun får fri.”