Foto: YakobchukOlena, Bigstock

“Vi skriver noget, og så bryder vi det op i korte linjer, som vi kalder vers, bare for at forvirre folk,” fortæller københavnsk digter, der hellere vil kaldes lyriker.

Hannibal Mikkelsen åbner et Word-dokument og viser RokokoPosten et digt, han skrev i sidste uge. Det består af 32 korte linjer og handler om den følelse af undergang, man som ung, svensk-racialiseret mand kan føle, når man forsøger at finde et par pæne boxershorts i Magasin.

“Vi kalder linjerne for vers, og så kalder vi verset for en strofe, bare for at forvirre folk,” afslører den 23-årige digter og åbner en gammel udgave af sit digt. Her følger alle linjerne efter hinanden, som i en roman eller fagbog.

“Her er der bare tale om en masse tekst, som jeg skrev i en brandert. Men se nu bare her,” siger han og begynder at trykke på enter for at lave linjeskift i teksten. Pludselig er den brudt op på mærkelige steder, så mange linjer – eller snarere vers – stopper midt i en sætning. Hannibal taster i lidt over et minut, før han laver sit sidste linjeskift.

“Sådan! Nu er det poesi.”

Lyrikere i stedet for digtere
Hannibals digt om boxershorts i Magasin er ikke det eneste, der er produceret ved at lave tilfældige linjeskift i en prosatekst. Metoden er velkendt i det danske miljø af unge digtere, der i øvrigt hellere vil kaldes for lyrikere.

“Det lyder bedre. Vi kalder heller ikke vores digte tekster, men ‘skrift’, ligesom håndskrift. Jeg ved ikke helt hvorfor,” siger Hannibals kollega, den 25-årige digter Anne Jensen, der bruger kunstnernavnet Mutte Helene og for nylig skrev langdigtet Europa II: Judgment Day.

Næste digt med versaler
“Jeg havde i flere år tænkt på at skrive en novelle eller roman, men syntes, det var enormt svært at finde på troværdige karakterer og et originalt plot. Så fortalte en af mine venner mig, at jeg bare kunne skrive en lang rablende tekst og dele den op på mærkelige steder. Så ville folk sige, at det var finurligt eller stærkt eller rørende,” fortæller Mutte Helene, der dog også har andre tricks i ærmet.

“Mit næste digt bliver kun med versaler. Det betyder store bogstaver.”