foto: bigstock, alphaspirit

foto: bigstock, alphaspirit

Hvordan endte vores offentlige arbejdspladser med at blive et helvede af tillid, flad struktur og ansvar uden opsyn? Det spørgsmål stiller DJØF oven på sagen om den 64-årige Britta Nielsen, som i løbet af 16 år svindlede Socialstyrelsen for 111 millioner kroner.

RokokoPosten har mødt Henning Thiesen, der er formand for DJØF, til en snak om ledelseskulturen i den offentlige sektor, der i følge DJØF er kørt helt af sporet. Han mener, at Britta-sagen viser behovet for mere kontrol.

Behov for måleværktøjer
“Det, vi ser, er resultatet af en tillidskultur, hvor man har givet offentligt ansatte frie tøjler til at løse opgaven uden opsyn. I årevis har populister fra højre og venstre hamret løs på New Public Management og udøvet decideret DJØF-bashing. Her ser vi, hvad der sker, hvis man ikke nidkært overvåger enhver proces i det offentlige. Hvorfor sagde ingen stop?”

Henning Thiesen rømmer sig og retter på sin plasticbrille.

“Britta-skandalen viser behovet for måleværktøjer, som selv den mest introverte og menneskesky chef kan administrere i sikkerhed bag en computerskærm og dernæst – gennem virksomhedens retningslinjer for appraisal – udmønte i enten belønning eller straf, alt efter hvordan medarbejderens KPI’er er opfyldt.”

Ikke brug for DJØF’ere tidligere
Henning Thiesen afviser, at sagen om Britta Nielsen skulle være et eksempel på bureaukratiets magtfuldkommenhed, der samtidig udstiller absurditeten i et system, der nådesløst kontrollerer de små, mens cheferne kan skalte og valte efter forgodtbefindende.

“Grunden til, at kontrolmekanismer, performancemål, overvågning og bureaukrati ikke tidligere var nødvendigt, var ganske enkelt, at folk stolede på hinanden. Vi havde et system, hvor en ånd af flid, professionalisme og samvittighedsfuld virketrang gjorde, at medarbejderne naturligvis udførte det påkrævede arbejde så godt som muligt. Problemet er, at man med det system ikke havde brug for DJØF’ere,” udtaler Henning Thiesen og tilføjer:

“Derfor er det faktisk heldigt nok, når der kommer en Britta-sag, som kan minde folk om, at man ikke kan stole på nogen, og at kontrol er bedre end tillid.”