Foto: pedrosala, Bigstock

Flere vindmølleparker er stærkt generede af højlydt hylen og hvinen fra omkringliggende ejendomme og kræver nu en begrænsning på antallet af læserbreve og indsigelser mod lokalplaner.

De fleste danskere er begejstrede for den miljøvenlige strøm, som den danske vindindustri producerer.

Men stadig flere vindmølleejere oplever, at larm fra støjende ekstremister i lokalområdet gør det umuligt at lave grøn elektricitet.

Nabohylen skaber tinnitus
Jørn Nielsen ejer 12 vindmøller i et plantageområde nordvest for Aalborg og oplever dagligt støjgener fra naboejendomme.

“Hver gang jeg er ude og justere mine møller, oplever jeg, at naboerne samstemmende skaber en næsten tinnitusfremkaldende hyletone af brok på omkring 2400 kilohertz, der nærmest skærer sig ind i mine ører,” forklarer han og tilføjer:

“Det lyder lidt som den tone, der var på prøvebilledet i gamle dage, men med lejlighedsvise indspark fra folk, som skriger, at vindenergi er vildt dejligt alle andre steder end i deres baghave.”

Jørn Nielsen fortæller, at han jævnligt er nødt til at lukke ned for flere af sine vindmøller på grund af naboernes omfattende støjforurening, der gør det umuligt for ham at tilse sine møller.

Maksimalt tre årlige læserbreve
Også vindmøllekonsulent Andrea Sørensen har oplevet, at den konstante larm gør det ekstremt svært for hende at udføre sit arbejde.

“Det virker måske som et banalt problem, men det er virkelig enerverende at høre på en konstant hylen fra naboer, når man bare er sat til at efterse kvaliteten af kuglelejer eller en defekt strømforsyning. Man bliver stresset og kommer nemt til at miste fokus,” fortæller hun.

For at komme problemet med støj fra vindmøllenaboer til livs har en række vindmøllerejere og deres brancheorganisation fremsat et forslag om, at der maksimalt må være tre årlige indlæg om vindmøller i landsdækkende aviser, og at højst to personer må klage over lokalplaner, som involverer vindmøller.

“Selvfølgelig skal man kunne komme til orde med sin kritik af vindmøller, ingen tvivl om det. Men der bør være en grænse for den slags brok i de medier, jeg følger. Hvis de vil larme, kan de gøre det på en blog eller i ugebrevet Mandag Morgen,” siger Jørn Nielsen og fortsætter:

“Jeg er klar over, at en grænse på indlæg i dagspressen ikke løser problemet, men det vil være et godt første skridt.”