Foto: diy13, Bigstock

En mand fra Thyregod har i en årrække tilegnet sig både Lars Løkke Rasmussens testikler, Socialdemokratiets arvesølv og Anders Samuelsens stålsatte blå øjne. Ingen af de berørte ønsker dog at indgive politianmeldelse.

“Jo, den er god nok. Det er mine, det er der ingen tvivl om.”

Statsminister Lars Løkke Rasmussen er ikke i tvivl, da RokokoPosten viser ham et billede af det sæt testikler, som onsdag eftermiddag blev fundet i en skuffe hos en mand i Thyregod, hvor de lå i en kasse med påskriften “Hapset fra statsministeren 2018/2019”. Lars Løkke har dog ikke tænkt sig at melde forholdet til politiet.

Samuelsen: Stålsatte øjne gav mig kun problemer
“Jeg ved slet ikke, om der er tale om tyveri, for jeg aner ikke, hvordan de er bortkommet. Helt ærligt havde jeg ikke opdaget, at de var væk, og når jeg alligevel ikke bruger dem til noget, tænker jeg, at det mest oplagte er at leve og lade leve,” siger statsministeren.

Heller ikke udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) vil gøre en sag ud af, at hans stålsatte blå øjne blev fundet i samme skuffe i Thyregod.

“Jeg klarer mig glimrende helt uden stålsatte øjne, og de gav mig faktisk ikke andet end problemer. Desuden virker det, som om de er i ret gode hænder, ja, måske endda i bedre hænder der, hvor de er nu,” siger udenrigsministeren.

Mette Frederiksen: Nyder selv godt af stjålet arvesølv
Socialdemokratiets statsministerkandidat, Mette Frederiksen, er noget mere kritisk i forhold til, at en stor del af det socialdemokratiske arvesølv også er dukket op i Thyregod.

“Jeg må indrømme, at vi i længere tid har savnet vores ældre- og socialpolitik, som nu endelig er blevet lokaliseret. Den ville vi så afgjort gerne have igen i den bedste af alle verdener,” siger Frederiksen, men tilføjer, at hun alligevel ikke har tænkt sig at indgive en anmeldelse.

“Hvis jeg skal være helt ærlig, er vi kommet til at tage en udlændingepolitik, der ikke tilhørte os, og som vi er blevet virkelig glade for. Så selvom det selvfølgelig er træls, at ens arvesølv er i hænderne på andre, nyder vi jo godt af andres og ser derfor ingen grund til at gøre et større nummer ud af det.”