Foto: viewapart, Bigstock

Foto: viewapart, Bigstock

“Menneske med handicap” lyder som en, der spiller golf. Det er krænkende, mener spasser Thomas Ørum Poulsen.

“At jeg laver mærkelige grimasser og taler sjovt, er ikke ensbetydende med, at jeg har lyst til at blive sammenlignet med en, der spiller golf. Ligesom man selvfølgelig ikke vil omtales som en, der kommer fra et land i Asien, bare fordi man har en kromosomfejl.”

52-årige Thomas Ørum Poulsen er godt og grundigt træt af, at DR valgte at ændre titlen på den skønhedskonkurrence, som programserien Danmarks lækreste spasser handler om. Faktisk så træt, at han valgte at trække sig fra konkurrencen, som han ellers var udvalgt til at deltage i.

“Bare tanken om at deltage i – for ikke at tale om at vinde – en konkurrence for mennesker med handicap får mig til at gyse. Tænk, hvis nogen troede, at jeg var golfspiller – det er der jo ingen, der gider have på sig,” siger han.

Har været spasser hele livet
At den 52-årige skanderborgenser kalder sig “spasser”, er der intet mærkeligt i, mener han selv.

“Jeg har været spasser hele mit liv, hvorimod de fleste andre ting, som jeg er, først er kommet til senere,” siger han og tilføjer:

“Det er et andet problem med udtrykket ‘menneske med handicap’. Jeg er jo også et menneske med to arme, to ben, en datalogisk uddannelse og alt mulig andet, hvilket det udtryk tager lige så lidt højde for som ‘handicappet’, ‘spasser’, eller hvad ved jeg.”

Han er klar over, at det i virkeligheden hedder cerebral parese, men det lyder for tamt:

“Jeg kalder jo heller ikke dillerdrengen for penis, selvom det er den korrekte betegnelse. Det er der sjovt nok aldrig nogen, der bliver fornærmede over.”

Ikke nogen wannabe
Thomas Ørum Poulsen ved godt, at betegnelsen “spasser” somme tider bruges nedsættende. Alligevel er han stolt over at kalde sig det:

“Jeg er jo en vaskeægte spasser og ikke nogen wannabe som alle dem, der kun er spassere i visse situationer,” siger han og uddyber:

“Min kone er fx en spasser i et køkken. Mange af mine kolleger er tastaturspassere, og flere af mine venner er spassere, når det kommer til at kombinere farver. De er det kun, når de gør noget, de ikke kan finde ud af. Jeg, derimod, er spasser hele tiden – også når jeg gør de ting, jeg er blandt de allerbedste til.”