Foto: Kasia Bialasiewicz, Bigstock
Selvom de ikke havde timer, stillede mere end fem unge sig op på en offentlig plads med skilte. Et tegn på samfundets umenneskelige pres, siger DGS.
“Vi har fundet en sag, der betyder så meget for os, at vi ventede, til vi fik fri fra skole, for at demonstrere,” siger 17-årige Daniel Jensen, der går i 2.g på Espergærde Gymnasium og har valgt at tale med RokokoPosten, inden han skal til dagens første time.
I går eftermiddags stod han og over fem gymnasieelever på en offentlig plads og holdt skilte, der opfordrede til en form for politisk handling. Demonstrationen foregik på et tidspunkt, hvor ingen af de unge skulle være til time, og de pjækkede derfor ikke fra skole.
Ikke voldsomt stressende
“Vores protest handler ikke om skoledagens længde, SU, karakterræs eller andet, der direkte har med gymnasiet at gøre, så vi kunne ikke se, hvorfor vi skulle gå glip af vigtig undervisning,” siger Daniel, der ifølge eget udsagn synes, at kravene til ham og klassekammeraterne er rimelige nok.
“Vi får jo fri om eftermiddagen, så vi har aftenerne og hele to weekenddage om ugen til at planlægge eksempelvis protester. Jeg synes ikke, det er voldsomt stressende, for man kan jo bare vælge ikke at gå til fire forskellige fritidsaktiviteter eller aflyse en fest i ny og næ.”
Daniel kan være 44-årig familiefar
Hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning mener man, at Daniel Jensens valg af demonstrationstidspunkt tyder på en forrået præstationskultur i et hysterisk konkurrencesamfund.
“Samfundet presser disse unge på helt umenneskelig vis, når det forlanger, at man ikke bare skal gå i skole, men også, ja, rent faktisk møde op på skolen hver dag og deltage i timerne i stedet for at demonstrere,” siger formand Jens Philip Yazdani, der for nylig foreslog, at hver femte tysktime skal erstattes med mindfulness.
Han anerkender, at Daniel Jensens demonstration fandt sted, men har sine tvivl om den unges oprigtighed.
“Sådan noget med at lave ting, efter at man har fået fri fra det, man laver om dagen, lyder meget voksent og ikke noget, vi som ofte myndige teenagere ønsker at vænne os til. Hvordan kan vi overhovedet være sikre på, at Daniel ikke er en 44-årig mellemleder og far til to?”
