Foto: Qwqchris, Wikimedia Commons

Foto: Qwqchris, Wikimedia Commons

Athenerne hader valgplakater, men politikerne kalder dem uundværlige. Det kan blive demokratiets endeligt, skriver den kendte politiske kommentator Aníkētos i dagens nyt fra Athen.

En årelang strid om valgplakater er tiltaget voldsomt den seneste uge. Begrundelserne for, at traditionen med ophængning af plakater bør afskaffes, er vidt forskellige, men stort set alle – bortset fra politikerne selv – er skidesure over at glo på dem.

Jeg, Aníkētos, har derfor talt med athenerne om kontroverserne. Min konklusion er, at Athens prægtige demokrati snart vil bryde sammen, og at det ene og alene skyldes, at politikerne på hovmodig og barnagtig vis insisterer på, at plakaterne død og pine skal hænge overalt.

Skræmte okser og blasfemi
Jeg møder den handelsrejsende Dareios, der fortæller, at han har måttet skyde flere af sine okser, da synet af valgplakater skræmte dem:

“De er farlige for trafikken. Jeg er langtfra den eneste, der har måttet aflive flere okser, fordi valgplakaterne forårsagede farlig adfærd hos dem. Vi hører også næsten hver dag om kærresammenstød, fordi førerne flytter opmærksomheden til plakaterne. Og så er det jo ikke ligefrem en bæredygtig måde at gøre opmærksom på sig selv på.”

Ved Parthenon møder jeg borgeren Phokas, en ældre herre, der netop har besøgt templet for at tilbede byens skytsgudinde, Athene. Phokas fnyser forarget, da jeg spørger til hans holdning til valgplakaterne.

“Det er helligbrøde. Politikerne ophøjer sig selv til guder med disse billeder, som de smækker op overalt, selv her på denne helligdom. De glemmer, at demokratiet ganske vist er en hellig foranstaltning, men at det altså er Demokratia (græsk gudinde, red.) og ikke disse snothvalpe, der er guddommelig,” snerrer han og tilføjer, at han har hørt rygter om en kommende borgerkrig, hvor Athens befolkning i samarbejde med makedonerne vil jævne demokratiet med jorden, blot for at slippe for synet af plakaterne.

Vigtigt for ungdomsorganisationerne
Senere konfronterer jeg flere toppolitikere med borgernes foragt for valgplakaterne. Her møder jeg ingen, som mener, at plakaterne udgør et problem.

“Truslerne om borgerkrig er langt ude, dem tager jeg ikke alvorligt. Folk må leve med plakaterne og indrette sig efter dem. De er trods alt en integreret og uundværlig del af demokratiet,” siger den kendte (nu glemte, red.) politiker Zopyros. Han tilføjer:

“Desuden er det enormt vigtigt for vores ungdomsorganisationer, at vi trykker plakaterne, for det er en sand fest for de unge mennesker, når de endelig får lov at hænge plakaterne op.”