Foto: Marina Potapova, Bigstock

Et uventet besøg på festivalen Rock mod racisme åbnede nynazisten Pouls øjne for, at vi alle er lige meget værd, og at fascistisk magtovertagelse ikke er vejen frem.

“I søndags var jeg nede og stemme til EP-valget, fordi demokratiet bare er supervigtigt. Til folketingsvalget stemmer jeg nok radikalt, men her valgte jeg en kandidat fra Alternativet, fordi miljøet betyder enormt meget for mig.”

Fokus på klima og naturbevarelse er nok det eneste, som Poul Jensen har taget med sig fra sit tidligere politiske liv, der foregik i et mindre nynazistisk miljø. Her var Poul kendt som Propaganda-Poul, fordi han stod for gruppens brochurer, der blandt andet handlede om jødens lighed med rotten og kom med forslag til øde øer, hvor den danske regering kunne internere muslimske statsborgere.

Ville udrense muslimer før Paludan
“Vi videreudviklede nazismen, så den ikke bare fokuserede på udslettelse af jøder, homoseksuelle og handicappede, men inkluderede muslimer. Og vi gjorde det længe før Paludan,” fortæller Poul, der forlod det nynazistiske tankegods for et halvt år siden.

Årsagen var en sommerfestival i Sverige ved navn Rock mod racisme, hvor musikere, forfattere og andre kunstnere i tre dage underholdt til fordel for en antiracistisk forening.

“Oprindeligt skulle jeg mødes med en voldelig nazistisk fraktion i Stockholm og indsamle oplysninger om fjenden, eventuelt også tæve et homoseksuelt par. Men så hørte jeg en fed poetry slammer fortælle om, hvordan vi jo alle har rødt blod inde under huden,” siger 25-årige Poul, der indtil da ikke havde tænkt over, at vi alle er lige meget værd.

Rødhåret mand med dreadlocks plantede frø
“Jeg mente, at fascistisk magtovertagelse var vejen frem, og at et Danmark fri for degenererede mennesker ville være et paradis. Men så begyndte en rødhåret mand med dreadlocks at synge om, hvordan vi alle kommer fra Afrika, og det kunne jeg jo egentlig godt se det rigtige i.”

Selvom Poul dén dag endte med at overfalde en mørklødet mand sammen med et par nazistiske svenskere, havde festivalen plantet et frø, der over de næste måneder voksede og resulterede i, at Poul nu betragter sig som fast forankret “et sted på venstrefløjen”.

“Før i tiden ville jeg have lejet en båd og forsøgt at drukne Morten Østergaard, da han svømmede fra Lindholm til Kalvehave. Nu synes jeg bare, det er flot, at han sætter fokus på vores grusomme behandling af udsatte mennesker.”