Foto: HalfPoint, Bigstock

På trods af flere Facebook-efterlysninger fik seniorkonsulent Andreas Høi aldrig et lift hjem til København fra et folkemøde på Bornholm for 17 år siden. Han lever nu af madrester fra Allinge Røgeri.

“Hvis vi skynder os, kan vi nå at få lidt af den gode laks med.”

Andreas Høi løber hen til bagdøren ved Allinge Røgeri, en fiskerestaurant, som veteraner fra Folkemødet på Bornholm vil være bekendt med.

Den 52-årige Høi kender imidlertid røgeriet bedre end de fleste. Siden han i 2019 ikke formåede at få et lift hjem fra Bornholm, da Folkemødet var slut, har han været nødsaget til at leve en forhutlet tilværelse rundtomkring på øen. Sin mad får han som regel af venlige køkkenchefer, som nu hvor en mand stikker ham en pose med lakserester.

“Jeg gjorde ellers mit bedste og skrev hele tre Facebook-opdateringer, hvor jeg efterlyste et lift og tilbød at betale min del. Men det lykkedes ikke,” husker Høi, der dengang var seniorkonsulent i public affairs-bureauet Rud Petersen.

400 kroner for et værelse på Havnegade
Søndag aften kom, og Høi havde stadig ikke fået rejselejlighed hjem.

“Den første nat sov jeg hos en bekendt fra en ngo, der arrangerede debatmøder om asylpolitik, landbrugsstøtte og bibliotekernes rolle i en medialiseret tid. Næste dag var stort set alle taget hjem, og jeg måtte leje mig ind på et pensionat, hvor alle værelser pludselig stod tomme. For 400 kroner fik jeg et pænt værelse lige midt på Havnegade. Det var lidt surrealistisk,” siger han.

Ensomheden betød også, at der nu slet ikke var nogen københavnere, der kunne give Andreas Høi et lift, og han begyndte at overveje andre muligheder.

“Jeg forestillede mig, at en af mine bekendte i public affairs-branchen snart ville komme til Bornholm for at rådgive Winni Grosbøll og kunne tage mig med tilbage. Eller måske ville en Politiken-journalist komme til Svaneke for at lave en reportage om, hvordan de dog lever i Udkantsdanmark. Men det skete ikke,” fortæller han, der efterhånden blev mere og mere desillusioneret.

Ikke bare endnu en kommunikationstype
“Efter tre måneder havde jeg ikke et job længere, og mine søskende var begyndt at kigge langt efter min lejlighed i Indre By. Så kunne det også være ligemeget,” fortsætter Andreas Høi, der først fik chancen for et lift hjem til det næste folkemøde i 2020.

“Men på det tidspunkt havde jeg ikke noget at vende hjem til. Her i Allinge har jeg mine faste ruter, mine fiskerester på røgeriet og mine historier fra hovedstaden. Derovre var jeg bare endnu en kommunikationstype, men her er jeg københavneren Andreas. Det føles faktisk godt,” slutter han.