Foto: Andrew McMillan, Pixnio

Foto: Andrew McMillan, Pixnio

For at fremme integrationen har Københavns Kommune indført svømning for ikke-jøder i en række svømmehaller, hvor salafistiske islamister færdes. Kulturborgmester mener, at man bliver nødt til at diskriminere for at integrere og advarer mod at gøre forbuddet til et spørgsmål om værdier.

I flere københavnske svømmehaller kan man se skilte som “Torsdag 19-22: Svømning for ikke-jøder”, der bekendtgør, at jødiske borgere ikke har adgang i dette tidsrum.

Det sker, fordi en række muslimer med salafistiske overbevisninger har tilkendegivet, at de føler et religiøst og politisk ubehag ved at dele bassin med jøder. Dette har Københavns Kommune og de lokale svømmehaller taget til efterretning.

Jødeforbud skal modvirke radikalisering
“Jeg er optaget af, at vores rum er så demokratisk, mangfoldigt og åbent som muligt. For at nå derhen kan vi være nødt til at bruge værktøjer, som måske ikke rummer alt på én gang – det må man tage med. Ellers er der grupper, vi aldrig vil nå,” siger Alternativets københavnske kulturborgmester, Franciska Rosenkilde, og fortsætter:

“Vi bliver nødt til at anerkende, at der er nogle mennesker her i samfundet, som har et lidt andet syn på folk med jødisk baggrund end de fleste. Men netop når det kommer til grupper, der stikker en smule ud, bør man gøre sig umage for at integrere dem i foreningslivet, så de ikke bare sidder derhjemme og bliver radikaliserede.”

Man må diskriminere for at integrere
Flere kritikere af tiltaget har argumenteret for, at det ikke er optimalt at give køb på centrale værdier om ligestilling og religionsneutralitet i det offentlige rum. Men de argumenter afviser Franciska Rosenkilde blankt.

“Man bliver nødt til at erkende, at af og til må man diskriminere for at integrere. Men det er min faste overbevisning, at hvis blot man imødekommer krav om religiøs adskillelse og særbehandling længe nok, vil de, der bliver tilgodeset, før eller senere indse, hvorfor ligestilling er en rigtig god idé,” siger hun og langer ud efter pressen, som hun mener, har dækket udelukkelsen af jøder på en sensationalistisk og overfladisk måde.

“Det er synd, at man ikke kan lave noget for en gruppe borgere, uden at det skal blive til en diskussion om etnicitet og værdier.”