Foto: Steen Brogaard, Ft.dk

Der skal renses tagrender og slås græs, mens børnene græder og råber på deres far. Hvordan klarer man det, samtidig med at man er nyudnævnt boligminister?

Det kan være svært at forene et krævende job som minister med familieliv og to små børn, hvoraf det ene er under et år gammelt. Måske burde den nyudnævnte boligminister Kaare Dybvad Bek slet ikke have fået posten, mente en sygeplejerske forleden i Politiken.

Det har fået RokokoPosten til at spørge ministeren om, hvordan han egentlig regner med at forene sit job med det krævende liv som småbørnsfar.

Eksperter siger, at de første år i barnets liv er de vigtigste. Hvordan kan du forsvare, at du ikke får tid til at være der særlig meget for dine børn, når du skal rende rundt oppe på Christiansborg?

“Jeg regner med at være hjemme de fleste aftener om ugen og …”

Vokser op uden far
De fleste aftener, siger du. Men kan du garantere det? Hvad nu, hvis der dukker lange og svære forhandlinger op? Skal dine børn så vokse op uden en far?

“De kommer ikke til at vokse op uden en far. Jeg bor jo med dem og deres mor, og i weekenderne …”

I weekenderne er der sikkert rapporter, der skal læses. Er du ikke bange for, at den altafgørende kontakt mellem far og barn bliver forstyrret?

“Nu er jeg jo ikke den eneste forælder. Min kone vil være der, og …”

Men kan en kvinde virkelig erstatte farens essentielle rolle? Hvem skal rense tagrenderne? Og slå græs?

“Det tror jeg, vi får ordnet udefra. Ellers vil min nabo måske gerne …”

Lyver over for børnene
Det lyder meget kompliceret. Hvordan forholder Boligministeriet sig til, at du på den måde forsømmer dine opgaver?

“Indtil videre har jeg ikke hørt, at de skulle have nogen problemer med, at jeg har børn. Det vigtige er jo mine kompetencer på boligområdet, og der synes jeg, at jeg har bevist, at …”

Indtil videre, siger du. Men har du fået bygget nogle almene boliger på Strandvejen, som du lovede?

“Nej, det kan man da ikke nå på de få dage, jeg har været minister.”

Der er faktisk tale om hele 12 dage. Det kan næppe betegnes som “få”. Lyver du også over for dine børn om, hvor sent du kommer hjem?

“Jeg kunne da ikke finde på at …”

Tak, det var alt.