Foto: koldunovaaa, Bigstock

Ved 17. punkt under “eventuelt” skød en far sig selv i benet for at afslutte mødet. “Det gjorde ondt, men var det hele værd,” siger han.

Morten Hansen vidste egentlig ikke, hvorfor han havde taget sit haglgevær med til forældremødet i torsdags. Men da Susanne, en af mødrene, bragte et 17. punkt op under “eventuelt”, blev han glad for, at våbnet stod ude i garderoben.

“Jeg gik ud under påskud af at skulle på toilettet, hentede geværet og skød mig selv i læggen. Det gjorde sindssygt ondt – men forældremødet stoppede,” siger den 37-årige far, der har fået pillet 13 stykker hagl ud af sit højre ben.

“Jeg kommer nok til at halte resten af mit liv. Til gengæld behøver jeg ikke høre Susanne og Karen og Helles syn på, hvorvidt vi skal have en sukkerpolitik ved samtlige børnefødselsdage,” fortsætter han, der kom til mødet som far til niårige Petra.

Mødet burde have fortsat
Episoden chokerede de fleste andre forældre, blandt andre Karen Auervig, der er mor til niårige Bertram.

“Det er jo en helt forrykt opførsel. Er han helt ligeglad med, om han får indflydelse på, hvorvidt det er i orden at servere en frugtlagkage til fødselsdage, og om beløbet på gaver skal sættes op fra 30 til 40 kroner?” spørger hun retorisk og tilføjer, at hun ønskede, at forældremødet havde fortsat.

“Jeg synes, man belønner en helt forkert opførsel, når man sætter himmel og jord i bevægelse, bare fordi en enkelt forælder skejer ud på den måde. Det vil jeg bringe op på næste forældremøde.”

Smuk og heroisk handling
Andre deltagere til mødet har større forståelse for Morten Hansens handling.

“Det var faktisk meget smukt, det, han gjorde. En heroisk handling, vil jeg gå så vidt som til at sige. Jeg har selv overvejet at foregive et hjerteanfald, når vi kommer til ‘eventuelt’, men at skyde sig, så vi andre kan leve, det er et stort offer,” siger Anna Andersen, der har fire børn i skolealderen og derfor ofte går til forældremøder. Hun afviser ikke, at hun selv i fremtiden kunne finde på at ofre sig på samme måde.

“Måske ikke ved at bruge et gevær. Men jeg kunne godt finde på at ringe til skolen og sige, at nogen havde lagt en bombe. Så er lidelserne ligesom slut for dén aften,” siger hun.