Foto: Folketinget

Førtidspensionsreformen fra 2012 har fået hård kritik, men for 53-årige Henrik blev et ressourceforløb som kustode på Arbejdermuseet vejen til ordinær beskæftigelse.

“Her står så kaffemaskinen, der også kan lave varm chokolade, og ude i printerrummet er der en stor makulator, hvor man blandt andet kan destruere restoplaget af Poul Nyrup Rasmussens gamle bog I grådighedens tid: kapitalfonde og kasinoøkonomi.”

Henrik Sass Larsen viser glad rundt på sin nye arbejdsplads. Efter kun tre måneders ressourceforløb som kustode på Arbejdermuseet i København har den 53-årige mand fra Køge fået et ordinært job som lobbyist i DVCA, en brancheorganisation for kapitalfonde i Danmark.

Ungdomskriminalitet og sporadiske jobs
Henrik har ellers haft en opvækst, som de færreste vil misunde. Han kommer fra det socialt belastede Taastrupgaard i Høje Taastrup. Et område, som flere vil betegne som en ghetto.

Her voksede han op med en mor, der var førtidspensionist, og en voldelig stedfar. Som 12-årig blev han fjernet fra skolen og anbragt på et børnehjem.

Han har aldrig færdiggjort en kompetencegivende uddannelse, og en række dårlige bekendtskaber fra ungdomsmiljøet i Køge har flere gange bragt ham lidt for tæt på kriminalitet. I voksenlivet har han været sporadisk beskæftiget som socialdemokratisk minister, men nogen fast tilknytning til arbejdsmarkedet er det aldrig blevet til.

Nu er det Henriks tur
“Efter en sygdomsperiode fik jeg et skånejob (ressourceforløb, red.) på Arbejdermuseet inde i Rømersgade. Her skulle jeg gå og rydde op i gamle tryksager og mølædte faner, og her gik det op for mig: Socialdemokrater har solgt ud til kapitalismen i over 100 år. Det gav mig selvtilliden til selv at søge et ordinært job i den private sektor,” udtaler Henrik.

Statsminister Mette Frederiksen (S), der som beskæftigelsesminister i 2012 stod bag de kritiserede ressourceforløb, mener, at Henrik er et godt eksempel på, hvordan “vores mest udsatte borgere kan få den nødvendige hjælp til at komme videre i livet og blive en del af arbejdsfællesskabet. Nu er det Henriks tur.”