Foto: Bafometa, Bigstock

Foto: Bafometa, Bigstock

Det er inspirerende at læse en morddømt ubåds- og raketbyggers ord om et miljø, der ellers plejer at være lukket land for den almindelige dansker, mener RokokoPostens anmelder om opfinder og morder Peter Madsens nye digtsamling.

MIT BLIK FOR BLIK ER BLIK FOR SKRAMMEL/SÅ VAMMEL/AT JEG RÅBER UNDER VAND/JEG KAN/FOR JEG SKRIVER MED VERSALER/SANDALER FOR EN DALER/DALER NED MED HELE SKROGET/MIG I BOVEN/FUCK TIL LOVEN/JEG ER IKKE FÆTTER MIKKEL/BYGGER RAKETTER, DER LETTER OG BÅDE, DER DYKKER/(FÅR DU NYKKER?)/AF MIT BLIK OG NIKKEL.

Der er en rå og industriel stemning over Peter Madsens digte. Den forplanter sig til læserens krop, og man suges ind i et univers, en subkultur, som plejer at være lukket land, men som man i løbet af bogen bliver mere og mere fortrolig med, i takt med at man bliver fortrolig med den hjerne, der både er i stand til at bygge avancerede transportmidler samt dræbe og partere et menneske.

Et opgør med opfinderverdenen
Selvfølgelig er en digtsamling kontroversiel, når forfatteren er dømt for mord. Kritikere mener, at Gyldendal slet ikke burde udgive digtsamlingen, fordi Peter Madsen er kriminel og muligvis psykisk ustabil. Men ifølge bogens redaktør kan udgivelsen forsvares, fordi den ikke forherliger vold.

Verden bør takke denne redaktør, for Madsens digte giver et uvurderligt indblik i en lukket verden, som han i mange år var en del af – og samtidig på kant med. Med skarpe gloser som “DU LETTER DIN FISSELETTE RØV FRA LETMETAL/BINDEGAL OG TOSSEDUM/SOM ALUMINIUM/SOM MINIMUM SKU’ DU HA’ TREPANERET DIT KRANIUM” langer han ud efter folk, han i tidens løb er raget uklar med i raketbyggermiljøet. Det er stimulerende læsning, som viser, at selv raketbyggere kan have menneskelige brister som smålighed og dårligt selvværd.

Den følsomme poet
Vrede, aggression og hævngerrighed er bærende temaer gennem digtene, der dog også afslører en følsom poet bag den bestialske morder-attitude. Her ser man det sårbare menneske fanget først i en verden af højteknologiske konstruktioner og avancerede IT-systemer og siden af fængslets mure.

Med passager som “JEG BLEV FØDT TIL AT ELSKE/MEN VALGTE AT SLÅS” og “DIT HAD HAR ET JERNGREB OM MIT HJERTE/JEG FLÅR DET UD/FOR DU SKAL IKKE VINDE/VIL HELLERE VÆRE HJERTELØS END SLAVETØS” revser han de lukkede subkulturer og giver dem et menneskeligt og genkendeligt ansigt.