Foto: Public domain, Wikipedia

Danske børn kan ikke lære noget opbyggeligt af en fortid proppet med sexisme, angrebskrige, racediskrimination og ableisme. Det mener forskere, som nu vil skrive en inkluderende, tolerant og mangfoldig Danmarkshistorie.

Fortiden er ikke, hvad den har været. Sådan lyder et kendt ordsprog, der sjældent har været mere rammende end netop nu. En række historikere mener nemlig, at Danmarkshistorien er forældet og bør skrives om, så den passer til et moderne Danmark anno 2019.

Unge kan ikke bruge vikingetogter
“Ser man på, hvad der tidligere er sket inden for grænserne af den geografiske entitet, der i dag bliver betegnet Danmark, er det grundlæggende én lang historie om blodtørstige konger, undertrykkelse af kvinder og økonomisk udbytning,” siger Peder Jacobsen, der er ph.d. og forskningschef ved Aarhus Universitets Center for Opbyggeligt Korrigerende Historieskrivning.

Ifølge Jacobsen og en række af hans kolleger er det på høje tid, at danske skolebørn – og alle andre med interesse for historien – bliver præsenteret for en mere moderne og tidssvarende fortælling om det land, de bor i.

“Hvis man går i syvende klasse og skal vokse op og blive en demokratisk dannet borger i et innovationsbaseret videnssamfund, kan man ikke bruge fortællinger om, hvordan danskere plyndrede og satte ild til engelske klostre i 800-tallet, til noget som helst. I stedet foreslår vi, at danskerne får en historie, hvor tolerance, mangfoldighed og kreativitet er i højsædet.”

Ny og bedre historie
Et af de tiltag, som skal introducere en ny Danmarkshistorie, er et klassesæt for folkeskolens ottende og niende klasser. Her er Det Stockholmske Blodbad erstattet med Den Stockholmske Mangfoldighedsworkshop, hvor repræsentanter for marginaliserede grupper i de skandinaviske lande udvikler en handlingsplan for et dynamisk og CO2-neutralt Norden i det 16. århundrede.

På samme vis bliver den vestindiske slavehandel til den dansk-afrikanske kulturudveksling, hvor danskerne lærer at lave vestafrikanske egnsretter, mens de lokale får vejledning i oprettelse af urbane innovationsrum i nedlagte industribygninger.

Flere har udtrykt skepsis over for planerne om at skrive en ny Danmarkshistorie, men dem affejer Peder Jacobsen kategorisk.

“Rigtig mange danskere har et urimeligt nostalgisk forhold til historien, ene og alene fordi den tilfældigvis er deres. Men vi er temmelig overbeviste om, at langt de fleste vil holde mindst lige så meget af den nye og bedre historie, som vi kan levere, og som er langt mere egnet til det 21. århundrede.”