Foto: AlexRotenberg, Bigstock
Er du rocker? Må jeg røre din motorcykel? Har du siddet i fængsel? Takket være Biker Lives Matter har Gunner Johansen lært at sige fra over for andetgørende spørgsmål som disse.
“Nøj, se lige den der!” siger en ung kvinde til sin lille søn, da Gunner Johansen parkerer sin Harley-Davidson foran en café i Aarhus.
Det er første stop på den tur, RokokoPosten tager på med den 62-årige lagermedarbejder fra Hjortshøj for at bevidne den andetgørende opmærksomhed, Gunner Johansen dagligt oplever, når han kører på sin motorcykel.
Kvinden trækker sin søn hen til Gunner og motorcyklen.
“Den er godt nok flot, hva’?” siger hun til sønnen, mens hun stryger hånden hen over sadlen. Hun tager sønnens hånd, så han også kan røre ved den.
Vigtigt at erkende overgreb
Førhen ville Gunner Johansen ikke have gjort noget. Han troede, at det var ham, der var noget galt med, fordi han ikke bryder sig om, at folk rører ved hans motorcykel eller stiller spørgsmål, han ikke har lyst til at svare på. I dag er han klogere.
“Det er ikke i orden at røre et andet menneskes motorcykel,” siger han venligt, men bestemt.
Kvinden kigger på ham og udbryder, at hun bare ville vise sin søn den, fordi den var så flot.
“Hun begår et overgreb, men i stedet for at erkende sin position som krænker, bliver hun fornærmet,” siger Gunner Johansen, mens vi går ind på caféen, hvor folk straks vender sig og stirrer uhæmmet på ham.
“Hey, er du på udgang fra fængslet?” spørger en ung mand kækt.
For Gunner er den slags spørgsmål hverdagskost. Det skyldes, forklarer han, at mennesker, som tilhører majoriteten uden motorcykler, føler sig berettigede til at gøre bikere til underholdningsgenstande.
Biker Lives Matter
Det er organisationen Biker Lives Matter, der har lært Gunner Johansen, hvordan tingene hænger sammen. At han som minoritet med motorcykel befinder sig i en underlegen position over for majoriteten uden motorcykler.
“Majoriteten udøver sin magt over os ved at andetgøre os – udpege os, udstille os og stille upassende spørgsmål. På den måde fastholder den sin magt over os. Derfor er vi nødt til at råbe op og få folk til at forholde sig til, at de faktisk begår overgreb, når de kommenterer mine tatoveringer, mit rygmærke, eller når de spørger, om jeg har været i fængsel, tæver min kone eller er medlem af en bande.”
Alt dette orker Gunner Johansen ikke at forklare den unge mand. I stedet nøjes han med et træt:
“Lad være med at andetgøre mig. Det er krænkende!”
