Privat-Lars, der driver Løkkefonden, har ansat Konsulent-Lars, der er tilknyttet advokatfirmaet Gorrissen Federspiel, til at udrede samarbejdet med forhenværende statsminister, Politiker-Lars.
Startup-virksomheden Cleaning Before Cleaning tilbyder trængte middelklassefamilier hjælp med at rydde op og gøre toiletter rene, så hjemmet præsenterer sig ordentligt, inden rengøringshjælpen gør huset rent.
Angela Merkel samler Christine Lagarde op på vejen, når de og 772 andre talere mødes i den schweiziske by for at skabe en mere bæredygtig verden.
Da Charlotte Guldbrand blev topchef, gav det dobbelt bonus: Hun får mere i løn og har mindre tid til at se sine børn.
Dårlige bonusordninger og etcifrede millionlønninger til etnisk danske direktører har bragt udenlandske virksomhedsledere i harnisk. Total løndumping, mener de og fortsætter på tredje uge med afbrænding af større Audi’er og sænkning af sejlbåde i områder nord for København.
I dag lancerer Elgiganten Upper Middle Class Friday og åbner Boutique Electrique, en pop op-butik i Latinerkvarteret i Aarhus med et smallere sortiment, højere priser og længere produktfortællinger.
Hvis Socialdemokratiet skal lave finanslov med De Radikale, skal S acceptere en grænse for, hvor få akademikere der må være per fagmedarbejder i kommunerne. Et ultimativt krav, der vækker glæde hos Djøf.
“Der er ikke en skid at lave i Danske Bank,” siger investeringsrådgiveren Peter, der har hvidvasket penge med sine venner, fordi han ikke har et sjovt sted at være. Alvorligt problem, mener Dansk Socialrådgiverforening.
Det var godt at komme hjem og få hvilet ud, siger kommunikationskonsulent, der blandt andet brugte arbejdsdagen på at se en række klip af dyr, der gør sjove ting.
Det er især transport- og logistikbranchen, der efterspørger kurser i Bevidst Planløs Ledelse, skriver Fagbladet 3F om metoden, der klæder lederen på til effektivt og på daglig basis at sikre forvirring og en høj fejlrate på arbejdspladsen.