Alle kultur

Regeringen hæver lixtallet

En ny undersøgelse viser, at lixtallet i regeringens udmeldinger er langt over middel. Regeringen mener, at abstrakte og svære ord i nytårstalen er bedre end konkrete udspil. Professor i dansk sprog kalder det et ”opgør med forfladigelsen af det danske sprog.”

Hipstere: ADHD er passé

Danske hipstere er trætte af, at stadigt flere får stillet diagnosen ADHD. Derfor dropper de både medicin og diagnose til fordel for mere sjældne lidelser som borderline og Tourettes syndrom.

Indvandrere skuffede over danske juletraditioner

Livstræt gang rundt om træet i stedet for dans, ingen børn kvalt i garn og absolut ingen nedsunken julefred. Den danske jul holder ganske enkelt ikke, hvad den lover, mener flere indvandrere. Integrationsminister Karen Hækkerup vil derfor nedsætte en julekommission, der skal undersøge sagen nærmere.

Nik & Jay plagierer islandske sagaer

Når man spiller Nik & Jays hits baglæns på islandsk, kan man høre passager fra skandinaviske sagaer og heltekvad, mener en historiker. Popduoen erkender, at de har misbrugt den oldnordiske kulturarv i kommercielt øjemed.