Foto: motortion, Bigstock

Foto: motortion, Bigstock

Et ukendt og aldeles ligegyldigt ord blev i weekenden genstand for dramatisk konflikt blandt danske lingvister.

Påstanden om, at panton ikke, som hidtil antaget, er et navneord, har rystet det danske lingvistmiljø. Konferencen Sprog, Køn og Klasse skulle have varet til kl. 15 søndag eftermiddag, men allerede 14.32 valgte Syddansk Universitet at afbryde arrangementet i utide af hensyn til deltagernes sikkerhed.

Et anonymt øjenvidne fortæller oprevet om den stærkt personlige og nærmest hetzlignende diskussion. ”Da Roger Nordahl præsenterede sit argument for, at panton fremover bør betragtes som et refleksivt verbum, gik Ove Lund helt amok”, fortæller det chokerede vidne, der frygter for Dansk Lingvistforbunds fremtid. Lektor ved Center for Retorik i Århus, Ove Lund, sagde ifølge vidnet, at Roger Nordahls påstand var en hån mod dansk sprogforskning, og at hele diskussionen var som taget ud af et Ionesco-manuskript. ”En absurd komedie! Ja, det sagde han!”, hvæser øjenvidnet, før han virrer vredt med hovedet, drejer om på hælen og går.

Videnskabelig medarbejder i Dansk Sprognævn, Birgitte Leth, er mere rolig. “Panton-problematikken vedrører så vigtige emner, at kontroverser er helt forventelige. Det var unødigt perfidt af Ove Lund at gøre det til et selvstændigt problem, at ingen ved, hvad ordet betyder, men lingvister er jo fornuftige mennesker, så mon ikke roen snart sænker sig?” Birgitte Leth kalder i øvrigt påstanden om panton som et refleksivt verbum for ”modig, men langt fra overbevisende”.

”Med henvisning til de sydfranske pantoner er det indlysende, at vi har at gøre med et substantiv”, siger hun og tilføjer: ”desuden har forskningen for længst dokumenteret, at der er tale om et sammensat navneord, hvor første led består af det 16. bogstav i alfabetet, mens sidste led er navnet på drengen med de revnede bukser fra DRs folkekære julekalender, Jullerup Færgeby!”

RokokoPosten ville gerne have bragt en kommentar fra Ove Lund og Roger Nordahl, men begge nægtede at udtale sig til et medie, der kunne finde på at bede om en udtalelse fra den anden.