Staten kan ikke sende flere nøglekort til 33-årige Nanna Balslev. Hun har nemlig brugt sin kvote for NemID-koder med konstante tvangsbesøg på netbank, borger.dk og Skattevæsnets hjemmeside. En talsmand for det offentlige frygter flere lignende tilfælde.

Det startede med, at hun gerne ville kende beløbet på sin opsparingskonto, mens hun sad i toget på vej hjem. Så Nanna Balslev downloadede den nye app fra Danske Bank, som gør det muligt for kunder med smartphone og internetadgang at tjekke deres netbank.

“Jeg syntes jo, det var meget smart,” fortæller Nanna med lige dele nostalgi og bitterhed i stemmen.

Men for at logge på bankens hjemmeside skulle hun bruge sit NemID-kort.

“Det lå derhjemme og ventede, helt rent og uskyldigt. Jeg havde næsten lige fået det,” mindes Nanna med et suk og indrømmer, at hun har beholdt sit først nøglekort som et minde fra dengang, hun stadig kunne nøjes med at gå på sin netbank fem gange om dagen.

Siden er der kommet flere tusinde nøglekort til, og de er blevet brugt på konstante tjek af Skat.dk, borger.dk, eboks.dk og selvfølgelig Danske Bank.

Rart at folde kortet ud
“Det var bare så rart lige at folde kortet ud, mens man sad og ventede på bussen eller stod i kø i supermarkedet. Så tjekkede jeg forskudsopgørelsen en ekstra gang (det offentlige har siden afsløret, at Nanna Balslev har logget ind på skat.dk i gennemsnit 23 gange om dagen. red.), eller jeg skimmede min lønseddel. Det føltes så dejligt,” sukker Nanna og kigger med væmmelse på en lap papir ved siden af sig.

Det er ikke et nøglekort, men en liste med numre til de institutioner, hun ikke længere kan nå via internettet, men er tvunget til at ringe op.

Nannas kvote for NemID-koder er nemlig opbrugt. Det skete for tretten dage siden, da hun opdagede, at hendes kort nummer 67.567.580.000.000.000 var løbet tør for talkombinationer. Før plejede der altid at ligge et ekstra kort klar, men denne gange rodede hun posten igennem uden resultat.

Panikangst og tal på fortovet
“Så blev jeg helt kold over det hele og kunne slet ikke tænke klart,” fortæller Nanna.

Efter adskillige mislykkede opkald til langt de fleste offentlige institutioner løb hun ud på gaden i et anfald af panikangst og begyndte at skrive tal ned på fortovet med sin læbestift. Hvad der skete i de efterfølgende timer, har Nanna fortrængt. Men konsekvensen af hendes hyppige NemID-brug er klar.

“Nu skal jeg ringe, hvis jeg for eksempel vil have opfrisket beregningen for min boligstøtte,” fortæller hun og ser målløs ud.

Ved siden af telefonen ligger også en stak girokort, som Nanna frygter at gå på posthuset med.

“De spørger ikke om nogen kode. Der er ingen tal, intet login. Det ved jeg ikke lige, om jeg er klar til.”

Hos det offentlige er man chokeret over Nannas dårlige oplevelse med NemID, men kan desværre ikke hjælpe hende med flere kodekort.

“Vi tænkte, at en kvadrilion (ti med fireogtyve nuller efter) kombinationer var nok til enhver borger,” erklærer den tydeligt rystede administrationschef Jan Hartmann, der har stået for indførslen af NemID.

“Det er … øh, tragisk og får os selvfølgelig til at overveje, om der er andre … derude … som Nanna.”