Foto: ID 46173, Pixabay

Foto: ID 46173, Pixabay

En 27-årig mand fra Aalborg foregav fredag eftermiddag at have en mening om sin kærestes valg af tøj. Nu er forholdets fremtid usikker.

Den ingeniørstuderende Mads Burmeister var fredag eftermiddag med sin kæreste på indkøb i Aalborg centrum. Her skulle de kigge lidt på butikker, før middagen skulle indtages på Jensen’s Bøfhus i form af fri salatbar, bøf og whiskysauce.

Imidlertid gik shoppingen i stå i tøjbutikken Tiffanys. Her brugte Mads’ kæreste, den 25-årige pædagogstuderende Louise Bach Jespersen, mere end en halv time på at overveje et svært tøjdilemma.

Til sidst valgte Louise at krydsforhøre sin forlovede om problemet: Skulle hun vælge en ferskenfarvet cardigan eller en koksgrå blazer til sin sorte Vero Moda-top?

I situationen svarede Mads prompte, at hun skulle vælge blazeren, da den “havde en pæn krave og jordfarver lige var hende”.

Louise var dog ikke entydigt tilfreds med svaret og konfronterede Mads med den kendsgerning, at koksgrå slet ikke er en jordfarve, og at kraven i øvrigt var det, hun mindst kunne lide ved blazeren.

En brødebetynget Mads erkendte herefter, at han slet ikke havde nogen mening om tøjvalget, hvorefter en rasende Louise forlod butikken i et tempo, der lignede kapgang til forveksling. Det blev ikke til nogen bøf med fri salatbar den dag.

Følte han måtte sige noget
RokokoPosten har efterfølgende talt med Mads Burmeister, der erkender, at han løj om sin holdning til kærestens dilemma.

“Det er rigtigt. Jeg var virkelig helt ligeglad med tøjvalget.  Og selvom jeg havde prøvet, tror jeg ikke, jeg kunne mønstre en mening om det. For at komme videre i teksten følte jeg bare, at jeg måtte sig et eller andet. Set i bakspejlet kan jeg godt se, at det var meget, meget forkert,” fortæller Mads stille.

Louise Bach Jespersen er dybt chokeret over sin kærestes svigt.

“Jeg ved ikke, om vi kan komme videre efter det her tillidsbrud. Hvad ellers kan han have løjet om? For eksempel har han hævdet, at jeg ikke så fed ud i flere forskellige par bukser, som jeg har gået rigtig meget med. Var det så også bare noget, han sagde?” siger Louise og slutter med en tydeligt resigneret mine:

“Hvordan skal jeg nogensinde kunne stole på ham igen?”