Foto: sepatton, Wikimedia Commons

Foto: sepatton, Wikimedia Commons

Jensen’s Bøfhus blev for nyligt anmeldt for ulovlig brug af genitiv-apostrof. Og denne anmeldelse er kun en i mængden af apostrof-sager, der i disse dage vælter ind. Sprogpolitiet frygter, at fokus forsvinder fra alvorligere forbrydelser.

Læs hele artiklen


Dagens artikel blev oprindeligt publiceret den 29. november 2010.

Zenia fortæller: I de glade 90’ere, dengang ‘millennium’ stadig var et obskurt begreb, som ingen rigtig kunne stave til, havde jeg en flok venner, der som jeg var uforbederlige sprogsnobber. Vi dyrkede blandt andet den primært fiktive “Folkebevægelsen mod fejlplacerede genitivapostroffer (som jeg altså ville skrive uden bindestreg, hvis det ikke var fordi, et andet redaktionsmedlem argumenterede for den af læsevenlighedshensyn).

Mit navn er også at finde på Fidusos medlemsliste. For jeg brænder dybt og inderligt for sproglig omhu. Men jeg er splittet. For selvom jeg glad og gerne omtaler mig som grammarnazi (hvilket jeg efter lange overvejelser har besluttet må staves i ét ord, selvom det på engelsk staves i to – jf. det engelske “hot dog”, der på dansk hedder “hotdog”), mener jeg lige så helhjertet, at sproget er et brugsredskab, der helt naturligt bør tage form efter brugerne.

I disse internettider bliver det jo også i stigende grad tydeligt, at “korrekt” og “læsevenligt og mundret” sprog ikke altid stemmer overens.

Nærværende artikel er min første sprognørdartikel. Den er siden blevet fulgt op af Journalist grebet i sprogsjusk, og kender jeg mig selv ret, vil flere følge i fremtiden.

Jeg forsøgte i artiklen at skabe en balance, så parterne kom til at fremstå karikerede, men ikke usympatiske. Meningen var, at selve fænomenet “sprogsnobberi” skulle være i fokus fra en for mig selvironisk vinkel. For det er da komisk, når man føler grunden skride under sig ved synet af en graverende – stavefejl!

Vores statistik over besøgende afslørede i øvrigt, at artiklen blev delt på Jensen’s Bøfhus’ intranet. Det har givet anledning til en del nysgerrighed, og jeg håber ikke, at nogen har taget anstød.

Det skal i øvrigt også nævnes, at billedet nede i selve artiklen naturligvis ikke, som billedteksten antyder, forestiller medlemmer af Fiduso på vej til demonstration. Jeg fandt blot et billede af nogle demonstranter og legede lidt med PhotoShop, fordi jeg syntes, det i sig selv var morsomt at forestille sig en flok rabiate sprogrevsere, der gik og råbte slagord om sproglig omhu.

Og til sidst er det vel også på plads at nævne, at mine sprognazitendenser rækker tilstrækkelig langt til, at jeg for eksempel ikke har kunnet få mig selv til at sætte de der tre prikker efter “læs hele artiklen” (og da slet ikke uden mellemrum efter teksten), som de øvrige redaktionsmedlemmer gør. :p

Efter sommerferien skifter vi korrekturlæser. Efter en opstart, hvor jeg bemærkede en sær fornemmelse i kroppen, hver gang jeg opdagede en fejl i en publiceret artikel, påtog jeg mig opgaven at læse korrektur hver eneste dag. Den glippede en enkelt gang – og da var dommen hård allerede i første kommentar på Facebook. Så det har nok trods alt været en god idé med en korrekturlæser. Men nu har vi været born to be wild på redaktionen og lavet en del intern omrokering, og derfor overtager Marta efter sommerferieperioden det ærefulde hverv. Tag ikke fejl – hun er næsten lige så nazi som jeg. 😉

… og skulle man så ikke lige runde denne elitære snobbekommentar af med det gode, gamle ordsprog: Det er menneskeligt at feje! (sic!)