Foto: RhinoMind, Wikimedia Commons
For få måneder siden kunne RokokoPosten berette om, hvordan de indfødte i Aarhus jublede over farvet glas. Nu planlægger den østjyske stamme at opføre et gigantisk afgudsbillede i gammelt jern placeret i havet. Antropolog advarer mod udviklingen.
Kulørt glas og ildvand er ikke længere nok til at tilfredsstille de indfødte ved Aarhusbugten. Nu vil stammen opføre et enormt afgudsbillede af gammelt jern, som af uransagelige årsager skal placeres langt ude i vandet.
Antropolog Rune Serritslev, der har iagttaget aarhusianernes adfærd i årevis, kan ikke sige med sikkerhed, hvilken guddom den bizarre konstruktion præcis skal forestille, men forklarer.
“Det er underordnet, hvad den præcis skal ligne. De indfødte ved det i øvrigt næppe selv. Det er en slags totem, som skal bearbejde stammens latente mindreværdskompleks og vise, at selvom man er en lille stamme, så kan man godt bygge meget store ting i gammelt jern,” siger han og uddyber:
“Det kan være svært for os at forstå, men i disse menneskers primitive verdensbillede vinder de respekt hos guderne og andre tilbagestående stammer, hvis de bygger enorme ting, som ingen rigtig forstår meningen med.”
Antropolog: Vi har skabt et monster
Selvom Rune Serritslev kan sætte sig ind i de indfødtes verdensbillede og tidligere har været positiv over for aarhusianernes glæde ved værdiløse ting som kulørt glas, så er han skeptisk over for udviklingen.
“På sin vis er det jo tragisk. Vi forskere troede, at vi kunne vinde deres velvilje ved at få dem til at tilbede meningsløse genstande som farvet glas. Men vi har jo skabt et monster. Tænk på alle de ressourcer, som de nu vil bruge på noget, som ingen får glæde af – mindst af alt dem selv. End ikke de indfødte i København ville binde an med at bygge noget så absurd, og de dyrker ellers ikke så få meningsløse og monumentale konstruktioner,” forklarer Rune Serritslev.
Blandt de indfødte er der dog mere positivitet at spore. En midaldrende mand, som RokokoPosten møder i bosættelsen, fortæller begejstret:
“Det er jo metalskrot i underlige former. Og så langt ude i vandet. Jeg elsker det!”
