Kvantefysiker Henning Clausen høster international anerkendelse efter sin afsløring af, at isterningerne i colaen forsvinder, fordi væskens temperatur er højere end isterningernes. Nu hævder en fransk forsker, at der er mere at lære om vand.
Den 58-årige seniorforsker Henning Clausen fra Københavns Universitet er en glad mand. Han har nemlig bevist, at det ikke blot er sansebedrag, når man oplever, at isterninger i et glas cola efter nogen tid bliver mindre – for til sidst at forsvinde helt.
“Isterninger er ikke levende væsener, og da glasset kun er åbent i toppen, har det indtil nu været et stort mysterium, hvordan det lykkes dem at forsvinde,” udtaler Henning Clausen, hvorefter han gør rede for det komplicerede eksperimentelle design, der førte til opklaringen af det gådefulde fænomen.
Først gjaldt det om at bevise, at der var andet og mere på spil end et sansebedrag, som et paradigme inden for forskningen hævder. Ifølge denne tradition er der tale om, at man ganske enkelt sluger isterningerne uden at bemærke det, efterhånden som man indtager væsken.
For at modbevise denne tese konstruerede Henning Clausen et eksperiment, hvor han ved hjælp af avanceret time-lapse-teknologi fotograferede et glas cola fyldt med isterninger. Resultatet var ikke til at tage fejl af.
Det bliver til vand!
“Fotoserien viste med stor tydelighed, at isterningerne blev mindre og mindre. Efter få timer var de helt væk,” fortæller Henning Clausen, der efter opdagelsen begyndte at studere isterningerne nærmere.
“Det viste sig, at isterningerne består af vand,” forklarer han. “Man skulle ikke tro, at det forholder sig sådan, for vand er jo flydende. Men når det opbevares ved en temperatur under frysepunktet (nul grader celsius, red.), antager det en helt anden karakter. Det bliver fast – og meget koldt!”
Clausen fortæller, at han dernæst fandt ud af, at når det frosne vand – isterningen – fjernes fra frostmiljøet, begynder vandet at finde tilbage til sin oprindelige, flydende form.
“Man kan vel næsten sige, at isterningerne smelter,” reflekterer han. “De forlader ikke glasset, men de forsvinder alligevel, fordi de bliver til vand.”
En tredje tilstand?
Efter offentliggørelsen af forsøget, som Henning Clausen har vundet den internationalt anerkendte Thomas Edison-pris for, har Clausens franske kollega, Olivier Piereau, fremsat en særdeles kontroversiel tese. Piereau hævder nemlig, at vand også kan forandre sig til noget, der hverken er flydende eller fast:
“Det er sket flere gange, når jeg har villet koge mig et æg,” udtaler Piereau i et telefoninterview med RokokoPosten. “Nogle gange glemmer jeg helt, at jeg har sat vand over, og når jeg så kommer i tanke om det, er der ikke mere vand i gryden.”
Han mener ikke, at der kan være tale om, at vandet har ændret sig fra flydende til fast form, for så ville han jo stadig kunne se det i gryden. I stedet hævder han, at vandet kan have, hvad han kalder “en tredje tilstand”.
Tesen om en tredje tilstand afviser Henning Clausen dog med en hånlig latter.
“Hvordan skulle vand kunne forandre sig til noget, der kan forsvinde ud af en gryde?” spørger han retorisk. “Gryden er jo kun åben i toppen, og vand er ikke en levende organisme, så hvordan skulle det bære sig ad med at komme op?”
