RokokoPosten bringer i dag en artikel fra arkivet. Den udkom oprindeligt d. 3. maj år 984.

Det nye medie papir er i fuld gang med at fortrænge runestenen som den førende platform for skrift. Men runeristere er skeptiske; de mener, at papiret er forgængeligt, fordummende og farligt.

“Det er et fordummende og asocialt medie.”

Så klar er den professionelle runerister Thorolf Kumles dom over det papir, der i løbet af de seneste århundreder har gået sin sejrsgang over det meste af Nordeuropa, hvor det gradvist fortrænger de traditionelle runesten.

En udvikling, som udøverne af det gamle håndværk begræder. Ikke kun fordi papiret truer dem på levebrødet, men også fordi de frygter det nye medies indflydelse på samfundet.

“Fremstilling af en runesten kræver samarbejde, og man lærer sociale færdigheder både under transport og mejsling. Men enhver kan sidde i sit eget lille værelse og isolere sig med sit papir. Og så skal man jo huske, at når man ikke længere skal mejsle sine budskaber offentligt i sten, er der ingen grænser for, hvilke uhyrlige og smudsige ting folk kan skrive til hinanden,” forklarer Thorolf.

Firkantede øjne af papir
Thorolf Kumle peger på, at papiret heller ikke har runestenens æstetiske kvaliteter.

“Papirets kvadratiske form er unaturlig og helt ulig en runestens organiske udtryk. Jeg tror, at folk med tiden vil få firkantede øjne af at sidde og glo på sådan et kunstigt ark.”

Kumle er dog fortrøstningsfuld og mener, at runestenen nok skal sejre over papiret på den lange bane.

“Jeg tror heldigvis kun, at det er en modedille. En runesten kan jo holde til lidt af hvert og er utrolig drøj i brug. Derimod tyder meget på, at papir brænder let, og samtidig kan enhver med en pen ændre i indholdet på få øjeblikke. Og tænk på, hvor meget potentiale papiret har til at svine, hvis folk bare begynder at smide det fra sig. Der ville ingen bemærke en runesten, der blev tabt i naturen,” siger Thorolf.