Foto: Addy Clarke, Flickr

Foto: Addy Clarke, Flickr

En vred pøbel fandt i går aftes frem til Ejgil Hansen, der i næsten tres år har forvaltet Danmarks vejrlig. Efter omfattende tortur hængte de ham i et egetræ. Politiet nægter at gå ind i sagen.

Der var stor opstandelse i den østhimmerlandske landsby Bælum, da en pøbel på omtrent tredive mennesker sent i går aftes dræbte den 72-årige Ejgil Hansen. Årsagen var, at Hansen siden 1953 har haft ansvaret for det danske vejr.

Pøblen bankede på hans dør, men da Ejgil Hansen ikke svarede, brød de ind i hans hjem og hev ham ud i haven for at torturere ham.

“Ejgil skreg en del i starten, men da vi gik over til det elektriske udstyr, blev han stille. Det var, som om han indså, hvad han havde gjort mod den danske befolkning i alle disse år,” fortæller lederen af pøblen, Svend Lauermann, og tilføjer, at torturen varede hele natten, hvorefter han og to venner hængte Ejgil Hansen i et egetræ.

Ingen har endnu taget Ejgil Hansens lig ned fra træet, og det lokale politi nægter at gå ind i sagen.

“Vi mener, at Ejgil Hansen døde af naturlige årsager og har ikke tænkt os at afhøre nogen,” siger politiassistent Linda Mogensen.