Passive rygere løber en stor risiko for at udvikle kedelig og umorsom adfærd i sociale sammenhænge, viser ny forskning.

Passive rygere har op til 47 procent større chance for at udvikle kedelighed end jævnaldrende rygere med samme økonomiske og sociale baggrund. Det er den overraskende konklusion, som forskere fra Humormedicinsk Forskningscenter ved Københavns Universitet er kommet frem til. Risikoen gælder alle ikke-rygere, der hænger ud med rygere – hvad enten det er til fester, i pauser eller i andre sociale sammenhænge.

Forskningschef dr.med. Jørgen Egeklint fortæller:

“Tallene efterlader ingen tvivl: Passiv rygning fører i uhyggelig grad til kedelighed. Selv med næseklemmer på og bind for øjnene kunne forskerne med stor præcision identificere, hvornår det var en ikke-ryger, der talte i et selskab – alene på baggrund af det forhøjede niveau af kedelighed,” siger han.

Kedeligheden manifesterer sig ifølge Jørgen Egeklint blandt andet i form af kraftigt forhøjet tendens til at gå tidligt hjem, en udpræget “nej, jeg danser ikke”-attitude, passivitet over for mulige scoringer samt forsøg på samtale om motion på upassende tidspunkter.

Kedelighed vs. smertefuld død
Jørgen Egeklint mener også, at resultaterne illustrerer et alvorligt dilemma.

“Selvfølgelig risikerer rygere at udvikle et utal af kræftformer, kredsløbssygdomme og åndedrætsrelaterede lidelser. Men på den anden side har de det tilsyneladende sjovere. Det ser simpelthen ud til, at man skal vælge mellem at være kedelig og lide en langsom, tidlig og smertefuld død,” siger han og fortsætter.

“Den eneste måde, dette kan undgås på, er ved, at ikke-rygere undgår at udsætte sig selv for passiv rygning eller at pleje omgang med rygere, hvorved de forhåbentlig kan undgå risikoen for et forhøjet kedelighedsniveau.”

Forskerne vil nu undersøge effekterne af ædruelighed og analysere, hvorvidt medlemmer af Blå Kors også løber en forhøjet risiko for at udvikle kedelighed sammenlignet med en tilfældigt udvalgt kontrolgruppe.