Foto: Anders Trærup, pressefoto
Indbyggerne i den jyske bosættelse Aarhus er begejstrede for farvet glas monteret på en høj bygning. Forskere mener, at kulørte perler og ildvand kan være vejen til gode relationer med de lokale.
Tidligere frygtede civiliserede udsendinge at færdes i de uvejsomme egne nord for Horsens, hvor den mytiske by Aarhus ligger. Her hersker jungleloven, tvivlsom popmusik fra 80′erne og fodboldhold, der på rørende vis forsøger at efterligne mere avancerede folkeslags sportsudøvelse.
Tidligere er alle forsøg på at kommunikere med de fjendtligtsindede lokale slået fejl, men det har en smule farvet glas nu vendt op og ned på.
Antropolog Rune Serritslev forklarer:
“Selvom det er svært at vurdere, hvordan så primitive menneskers forestillingsverden ser ud, så peger foreløbige feltstudier på, at de dyrker det farvede glas som en guddom og ser ud til at opfatte det som er en slags magi.”
Valfarter til det magiske glas
Tusinder af indfødte aarhusianere er de seneste dage valfartet til bosættelsens nye totem. Andægtigt går de rundt mellem de farvede glasplader, tydeligvis dybt berørte.
Gennem en tolk spørger RokokoPostens udsendte en af de indfødte, hvorfor glasset er så fantastisk.
“Jeg har aldrig set noget lignende. Hvis man kigger gennem det grønne glas, er alt man ser grønt. Men så når man kigger gennem det røde, bliver det rødt i stedet,” forklarer kvinden henført.
Antropologen Rune Serritslev mener, at flere gaver er vejen til gode relationer med de lokale. Han foreslår derfor, at man uddeleler kulørte glasperler og brændevin til aarhusianerne.
“Jeg tror, det er vejen til at vinde de indfødtes velvilje. De virker som et sympatisk, men tilbagestående folkefærd, der let kan imponeres. Der er sikkert grundlag for en storartet reserve af manuel arbejdskraft, hvis man bare sørger for at passivisere dem med lidt glimmerstads og ildvand i ny og næ.”
Tidligere frygtede civiliserede udsendinge at færdes i de uvejsomme egne nord for Horsens, hvor den mytiske by Aarhus ligger. Her hersker jungleloven, tvivlsom popmusik fra 80′erne og fodboldhold, der på rørende vis forsøger at efterligne mere avancerede folkeslags sportsudøvelse.
Tidligere er alle forsøg på at kommunikere med de fjendtligtsindede lokale slået fejl, men det har en smule farvet glas nu vendt op og ned på.
Antropolog Rune Serritslev forklarer:
“Selvom det er svært at vurdere, hvordan så primitive menneskers forestillingsverden ser ud, så peger foreløbige feltstudier på, at de dyrker det farvede glas som en guddom og ser ud til at opfatte det som er en slags magi.”
Valfarter til det magiske glas
Tusinder af indfødte aarhusianere er de seneste dage valfartet til bosættelsens nye totem. Andægtigt går de rundt mellem de farvede glasplader, tydeligvis dybt berørte.
Gennem en tolk spørger RokokoPostens udsendte en af de indfødte, hvorfor glasset er så fantastisk.
“Jeg har aldrig set noget lignende. Hvis man kigger gennem det grønne glas, er alt man ser grønt. Men så når man kigger gennem det røde, bliver det rødt i stedet,” forklarer kvinden henført.
Antropologen Rune Serritslev mener, at flere gaver er vejen til gode relationer med de lokale. Han foreslår derfor, at man uddeleler kulørte glasperler og brændevin til aarhusianerne.
“Jeg tror, det er vejen til at vinde de indfødtes velvilje. De virker som et sympatisk, men tilbagestående folkefærd, der let kan imponeres. Der er sikkert grundlag for en storartet reserve af manuel arbejdskraft, hvis man bare sørger for at passivisere dem med lidt glimmerstads og ildvand i ny og næ.”
Artiklen blev oprindeligt bragt den 7. juni 2011
Forfatterkommentar af Mikkel Andersson
Da 3/4 af RokokoPosten har base i Aarhus, og jeg selv er nogenlunde så indfødt, som tænkes kan, føler jeg en særlig adkomst og forpligtelse til at gøre mig lystig oververdens mindste storsmilende storby, hvis navn åbenbart betyder bagværk for fremskridt.
Da jeg også har en udpræget rindalistisk åre, var der ingen vej uden om at kommentere Olafur Eliassons glarmesterarbejde på det lokale kunstpalads’ tag. Jeg anlagde det antropologiske blik, da farvet glas altid har været et hit hos primitive folkeslag. Rune Serritslev er i øvrigt blevet en tilbagevendende ekspert på de indfødte i Aarhus, og medvirkede senere i historierne om, hvordan de indfødte ville opføre et afgudsbillede i gammelt jern samt indføre et universitetsmatriarkat.
Men alt det til trods, så er der en oprigtig glæde forbundet med det farvede glas, som forhåbentlig også kommer til udtryk i artiklen. Det er virkelig pænt og sjovt at se sin by i forskellige farver, selvom et eventuelt kunstnerisk budskab og metaforik er gået helt over hovedet på mig.
