Det var en ærgerlig tirsdag i 1988, da den dengang 60-årige Kirsten Jakobsen modtog et brev, der meddelte, at hun havde en restskat på 104 kroner. I et desperat forsøg på at blive gældfri døde hun natten til onsdag af alderdom i telefonkøen til SKAT. Restskat og gebyrer overdrages nu til hendes 64-årige datter.

Stikket er trukket ud og røret lagt på. Kirsten Jakobsen ventede i 24 år forgæves på at komme igennem til SKAT for at få en nærmere forklaring på det brev, som hun modtog en forårsdag i 1988. Natten til onsdag døde Kirsten Jakobsen af alderdom. Hun havde stadig røret i hånden, da datteren fandt hende.

Blev nummer 8 i køen
“Hun var en stædig rad, der aldrig gav op – så tapper…” fortæller Kirstens datter, Anne-Marie, og blinker febrilsk for at standse de tårer, der presser sig på.

Den 64-årige datter er stadig i chok over at finde sin mor livløs i lejligheden i Vejle som nummer 8 i køen. Og hun forstår ikke, at det lokale skattecenter nu har overdraget restskatten på 104 kroner plus rykkere og gebyrer til hende.

“Min mor gjorde alt, hvad hun kunne, for at betale de penge, hun skyldte. Hun var en ordentlig dame, der altid betalte kontant. Sådan var det jo i hendes generation. Hvorfor jeg nu skal betale et beløb på næsten 40.000 kroner, er jeg meget forvirret over,” forklarer Anne-Marie, der er pensioneret sekretær.

Skatteminister: Velfærdsstaten kræver sine ofre
På Skattecenter Billund beklager man, at Kirsten Jakobsen ikke kom igennem køen noget før, og kalder sagen “en svipser”. Dødsfaldet i telefonkøen afholder dog ikke skattecentret fra at overdrage gælden til datteren.

“Vi sætter pris på afdødes tålmodighed, men der er ikke noget, vi kan gøre. Vi parerer jo bare ordre,” lyder det fra afdelingslederen, Frank Tejsner.

Skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) opfordrer datteren Anne-Marie, der frygter samme skæbne som sin mor, til at gå ned og betale gælden på de 40.000 kroner direkte på skattecentret.

“Sådan en sag er jo brandærgerlig for både mor og datter, men vi må bare sande, at velfærdsstaten kræver sine ofre,” lyder det fra skatteministeren.

Artiklen blev oprindeligt bragt den 29. marts 2012


Forfatterkommentar af Annica Caroline Carlsen

I foråret modtog jeg et brev fra store statsmor. De fleste kalder hende “skat”, hvilket jeg aldrig helt har forstået. Jeg har i hvert fald ikke mange varme følelser for denne griske valkyrie, der suger penge ud af folk for blot at bruge dem på alt for meget farvelfærd.

Jeg hører til den tredjedel af befolkningen, der aldrig får penge tilbage. Så I kan vel forestille jer min barnagtige glæde over udsigten til at modtage 400 kroner.

Længe overvejede jeg, hvordan de 400 kroner skulle investeres. En tysk bil, fast ejendom, aktier… bum bum? Valgene var mange, men bedst som jeg havde besluttet mig for at lade pengene stå på min konto og trække renter, fik jeg et nyt brev fra store statsmor om, at jeg skyldte hende penge. Og nu var tonen anderledes hård.

Husker jeg korrekt, lød overskriften noget i retning af: ERKEND AT DU SKYLDER 100 KRONER, BETAL DEM TILBAGE NU – OG UNDGÅ, AT JEG KOMMER OG TAGER ALT, HVAD DU EJER. ELLER FINDER PÅ DET, DER ER MEGET VÆRRE!!

Det var en restgæld helt tilbage fra 2007, og det undrede mig, at jeg ikke havde fået beskeden før, så jeg besluttede mig for at ringe og få en forklaring. Det tog mig 45 minutter at komme igennem SKATs telefonkø og jeg blev aldrig klogere – men der kom da en satirisk artikel ud af mine anstrengelser.